Skip to content

2907-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Infektion efter knækket rodfil. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Infektion efter knækket rodfil. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der fik indledt rodbehandling af tanden -6 den 19. april 2010 grundet smerter og betændelse i nerven. Rodbehandlingen blev fortsat den 26. april 2010 og igen den 31. maj 2010, hvor tanden blev rodfyldt. I forbindelse med rodbehandlingen skete der en afbrækning af en rodfil. Ved kontrol hos anden tandlæge den 9. december 2013 blev der på røntgen konstateret rodspidsbetænd-else på den forreste tandrod, hvori rodkanalen obstrueres af det afbrækkede rod-instrument.

Patienten søger nu om erstatning til den skadesudbedrende behandling samt 20 sygedage.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. september 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning eller godtgørelse.

Codan fandt, at det fremgår af journalen, at der i forbindelse med udtagning af tanden -6 angives at være stor destruktion af hele den faciale knoglelamel og dermed totalbetæn-delse på begge rødder.

Codan fandt derfor, at den afbrækkede rodfil i tanden -6’s forreste rod ikke har medført negative konsekvenser, idet tanden -6 var tabt og ubehandlelig grundet totalbetændelse på den bagerste rod og dermed skyldes tandens grundlidelse.

Codan fandt derfor, at det ikke er muligt at udføre den skadesudbedrende behandling i form af kirurgisk rodbehandling af tanden -6, da denne mistes. Der kan dermed ikke udbetales erstatning.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 10. september 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at den knækkede rodfil har medført omfattende betændelse i den fremadvendende rod, således at tanden -6 mistes som følge heraf. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden -6 samt implantat regio -6. Der skal dog foretages fradrag for kirurgisk rodbehandling af den bagerste rod, opbygning og krone, som skulle udføres under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.