Skip to content

2891-14

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Behandling med bro svarer til det oprindelige behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med bro svarer til det oprindelige behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand (afgået ved døden i 2013), der regelmæssigt har konsulteret tandlægen, hvor der jævnligt er udført tandrensninger suppleret med behandling mod parodontose. Fra den 25. februar 2010 og frem er der regelmæssigt indført notater om mangelfuld tandhygiejne samt om motivation og instruktion i forbedring heraf. Den 28. juni 2011 blev tanden +4 fjernet på grund af betændelse og dyb caries. Tanden +4 var en del af en bro, der omfattede tænderne 4+ til +6. Der blev derfor samme dag taget aftryk til en bro på tre led, der erstattede tanden +4 med tænderne +5 og +6 som bærende bropiller. Broen blev indsat den 5. juli 2011. Efter tandlægeskift blev der den 17. december 2012 registreret dyb caries i tanden +3, som alene var bropille i venstre side for en reduceret bro, der går fra tænderne 4+,3+ til tanden +3 med tænderne 4+,3+,+3 som bærende bropiller. Ny tandlæge finder, at behandlingen med bro fra tænderne +4,+5 og +6 udført i juli 2011 er årsag til udviklingen af dyb caries i tanden +3. Der anbefales derfor behandling med en ny opbygning i tanden +3 og herefter en ny bro fra tænderne 4+,3+ til tanden +3, eller muligvis udvidet til tænderne +5 og +6.

Der søges nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at den nødvendige afskæring af broen i forbindelse med udtagning af tanden +4 har årsag i caries i tanden +3. I den forbindelse vurderes det, at der efter udtagning af tanden +4 er sket eliminering af bropilleforstærkning fra tænderne +5 og +6, og tanden +3 fremstod som den eneste bropille i venstre side af overkæben. Dette har efter Codans vurdering medført løsning af restaureringen fra tanden +3 samt caries i tanden +3.

Codan fandt derfor, at der skulle være udført en ny bro fra tænderne 4+,3+ til tanden +3, eller en ny bro fra tænderne 4+,3+ til tænderne +3,+5 og +6. Det svarer til den behand-ling, der skulle være udført under alle omstændigheder med årsag i broens ændrede forankringsforudsætninger samt grundlidelsen caries.

Codan fandt videre, at tanden +6 havde behov for en ny krone grundet tidligere reparationer.

Codan fandt herefter, at behovet for ny brobehandling på tænderne +4,+5 og +6 udført i juli 2011 kunne blev omgjort under samme forudsætninger som den oprindelige behandling i 2011. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ikke, at cariesangrebet i tanden +3 er en følge af den udførte tand-behandling. Det forhold, at der nu er behov for en ny 10-leddet bro, svarer til det oprindelige behandlingsbehov.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.