2951-14

Beskrivelse:

Nerveskade efter udtrækning af tand samt bidfunktionsgener. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 22. maj 2012 fik fjernet tanden -6 på grund af resorption af den fremadvendende rodkomponent. Den 18. juli 2012 blev der isat et implantat i området, og den 10. september 2012 blev der cementeret en MK krone på implantatet. Ifølge journalen fra den 17. oktober 2012 generede MK kronen tungen. Der blev taget røntgen og tandlægen vurderede, at implantatet sad perfekt og passede ind i okklusion med +7. -7 sad lidt i krydsbid, så cusp fra +7 gik ned midt i 7-. Der blev herefter ordineret penicillin. Den 22. oktober 2012 blev MK kronen og forbindelsesdelen fjernet, og der blev isat en dækskrue. Den 26. oktober 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden -5, og tandens nerve blev fundet død i kronen og betændt i rodkanalen. Ifølge journalen fra den 19. november 2012 ønskede patienten implantatet fjernet. Den 21. november 2012 havde patienten stadig mange smerter fra tanden -5, og den 23. november 2012 insisterede patienten på at få tanden -5 fjernet. Tanden blev derfor trukket ud, og tandlægen var i tvivl om, tanden havde en intern resorption. Den 25. november 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden -7, hvor nerven blev konstateret død. Den 28. november 2012 blev implantatet regio -6 fjernet, men patientens smerter fortsatte. Patienten blev derfor henvist til sygehuset. Ifølge journal fra den 4. december 2012 fra en specialtandlægen fortalte patienten, at hun fik stærke smerter efter tandbehandling startende i maj 2012. Smerterne startede i forbind-else med montering af implantatkronen, og smerteintensiteten er mindst om morgenen og størst om eftermiddagen. Desuden blev det noteret, at patienten havde fået en bidskinne af ny tandlæge, som blev brugt om natten med god effekt. Specialtandlægen fandt ingen sygelige forandringer i munden eller på røntgen, men muskelspændinger. Der blev derfor anbefalet brug af bidskinnen hele døgnet, smertestillende medicin, varme, gabeøvelser og fysioterapi. Hvis patienten efterfølgende fortsat havde smerter, mente specialtandlægen, at der var tale om en neuropati. Den 26. september 2013 blev patienten henvist til tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på andet sygehus. Af journalen herfra fremgår det, at patienten har en bedøvet fornemmelse af tænderne i venstre side af underkæben og neurosensorisk vurderes det, at patienten har et betydeligt tab af sensibilitet af venstre sides nervus alveolaris inferior samt smerter i området. Den 28. oktober 2013 konsulterede patienten et smertecenter, som planlagde en behandlingspakke af medicin, psykologisk gruppebehandling og vejledning i smerte-håndteringsredskaber. Den 13. november 2013 konsulterede patienten en anden specialtandlæge, som noterede, at smerterne var ledsaget af hævelse, som tiltog i løbet af dagen. Specialtandlægen fandt, at den store følenerve i underkæben, tungen og kindens følenerve i venstre side er påvirket af neuropatiske smerter og føleforstyrrelser. Der er tale om nedsat følesans og snurren/ prikken. Patienten er efterfølgende blevet undersøgt på foranledning af Codan af anden specialtandlæge, som konkluderer, at en del af patientens gener og smerter kan være af neuropatisk karakter og således være forårsaget af beskadigelse af grene fra nervus mandibularis opstået i forbindelse med implantat-behandling regio -6.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til medicin, transport, bidskinne, psykolog, massage og akupunkturbehandlinger samt færdiggørelse af rodbehandling. Desuden søges der om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. oktober 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt, at der ikke er nogen nær relation mellem den fjernede tand -6 eller det indsatte implantat på denne plads og den store følenerve i underkæben. Der er endvidere ikke forhold ved anlæggelsen af lokalbedøvelsen, som afviger fra vanlig praksis.

Codan fandt derfor, at patienten har fået den bedst mulige behandling i forbindelse med fjernelsen af tanden -6, rekonstruktionen af den med en implantatbåret krone og siden fjernelsen af implantatet.

Coda fandt videre, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl, eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt imidlertid, at det er overvejende sandsynligt, at der er sket en nerveskade i forbindelse med lokalbedøvelsen. Endvidere vurderes nerveskaden og generne samt smerter at forekomme i mindre end 2% af den type tandlægebehandling, patienten har fået i forbindelse med tandudtrækning og lokalbedøvelse af tanden -6. Nerveskaden vurderes desuden til at være alvorlig i forhold til det som patienten oprindeligt skulle behandles for, nemlig resorption af rodkomponent ved tanden -6.

Codan fandt dermed, at kravet om sjældenhed og alvor er opfyldt, og komplikationen med nerveskaden ligger ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i forbindelse med en tandudtrækning på grund af rodresorption.

Codan fandt dog, at behovet for bidskinne og patientens smerter i forhold til bidfunktion-en ikke er en følge af den udførte tandbehandling ved tanden -6. Der er derfor i relation hertil ikke sket en skade omfattet af loven. Desuden er patienten ikke berettiget til erstatning for tabet af tænderne -6 og -5, da dette skyldes grundlidelsen resorption. Codan fandt herefter, at for så vidt angår de indsendte regninger er patienten alene berettiget til 1.478,51 kr. i erstatning for afholdte medicinudgifter.

Desuden er patienten berettiget til en skønsmæssigt godtgørelse for svie og smerte på 17.875 kr. I den forbindelse har Codan lagt vægt på de forskellige nerveundersøgelser, patienten har været til, hendes smerteforløb i henhold til journalerne, herunder journalen fra egen læge for perioden fra den 21. marts 2012 og til 1. november 2013, hvor det fremgår, hvor ondt patienten har haft og stadigvæk har på grund af nerve-skaden.

Codan fandt videre på baggrund af den objektive undersøgelse og patientens beskrivelser af sine smerter og gener, at patienten er berettiget til en godtgørelse på 15%, som er det maksimale jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.2. Efter aldersreduktion udgør den endelige méngodtgørelse herefter 90.743 kr.

Codan fandt dog ikke, at patienten er berettiget til erstatning for psykisk mén, idet det ikke fremgår af journaler eller ved en speciallægeerklæring, at patienten har fået stillet diagnosen kronisk moderat depression.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 24. oktober 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behovet for bidfunktionsbehandling er en følge af den foretagne behandling og nerveskaden. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgiften til bidskinne samt eventuel anden bidfunktionsbehandling som følge heraf. Regning for den udførte behandling hidtil skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning. Hvis der fremadrettet findes behov for yderligere behandling af bidfunktionen, skal behandlingsoverslag bilagt behørigt dokumentation fremsendes til Codan til godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder endvidere, at sagen skal hjemvises til Codan med henblik på indhentelse af yderligere lægelige journaler mv. for en nærmere vurdering af, om patienten har psykiske gener, som ligger ud over, hvad hun må forvente som følge af den anerkendte skade.

Desuden anmodes Codan tage stilling til eventuel erstatning til fremtidige medicinudgifter som følge af den anerkendte skade, herunder en eventuel kapitalisering heraf samt transportudgifter til tandlæge og Allevia jf. patientens anke s. 6.

For så vidt angår tænderne -6 og -5 stadfæster Nævnet Codans afgørelse herom.

Nævnet finder endvidere ikke, at der er grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse for svie og smerte end det af Codan fastsatte.

Der kan ikke tilkendes erstatning for udgifterne i forbindelse med konsultation hos specialtandlæge og fysioterapi.