3058-15

Beskrivelse:

Nerveskade efter udtrækning af visdomstand. Forældet. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der den 4. juni 2010 fik trukket tanden 8- ud. Ifølge journalen fra den 10. juni 2010 oplevede patienten stadig, at tungen var bedøvet, og hun blev i den forbindelse informeret om en tidshorisont på et år inden endelig vurdering af føleforstyrrelsen i tungen. Den 25. januar 2011 henvendte patienten sig telefonisk til tandlægen, hvor hun spurgte til forsikring. Ifølge journalen indtalte tandlægen en besked på patientens telefonsvarer om, at forsikringen først dækker efter 2 år, da følelsen kan komme igen op til 2 år efter skaden. Den 9. juli 2013 blev det noteret i journalen, at patienten informerede om, at hun skulle flytte til London. Patienten ville herefter søge forsikringen vedrørende føleforstyrrelsen. Patienten oplyste videre, at tungespidsen var lidt bedre, men der var stadig nedsat følelse ved spidsen. Ifølge journalen fra den 21. august 2014 var patientanmeldelsen mailet til patientforsikringen.

Patienten søger nu om erstatning for varigt nedsat følelse i højre side af tungen på fjerde år.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. februar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade omfattet af loven.

Codan fandt videre, at den korte forældelsesfrist på de 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der var sket en skade. På baggrund af oplysningerne i sagen fandt Codan, at patienten fik kendskab til skaden i form af føleforstyrrelser i tungen den 4. juni 2010.

Codan fandt videre, at der kan gå op til et år, før føleforstyrrelsen regnes for stationær, det vil sige den efter et år ses som varig. Derfor regnes den treårige frist fra den 4. juni 2011 og tre år frem, og skaden skulle have været anmeldt senest den 4. juni 2014

Codan fandt videre, at det fremgår af en afgørelse fra Tandskadeankenævnet, at ukendskab til loven ikke suspenderer forældelsesfristen.

Codan fandt derfor, at patientens krav vedrørende føleforstyrrelse i tungener forældet, og De er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Codans afgørelse af 3. februar 2015 stadfæstes.

Codan har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Codan har lagt til grund, at føleforstyrrelsen opstod i forbindelse med tandlægebehandlingen den 4. juni 2010, og at skaden derfor skulle være anmeldt senest den 4. juni 2014.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at tandlægen pointerede tydeligt, at hun først skulle starte erstatningssagen efter sin hjemsendelse fra London i 2014. Først på dette tidspunkt var tandlægen villig til at sende patienten erstatningspapirerne. Tandlægen har i den forbindelse begrundet det med, at der først kan søges erstatning for tandlægeskade efter 2 år. Patienten finder det nødvendigt at anke, da tandlægen klart og tydeligt har misinformeret hende med følge af negativt udfald i skadeserstatningssag. Patienten håber derfor, at der kan tales om suspendering i sagen.

Som anført i Codans afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til kravet. Idet der efter tandlægefaglig erfaring må tages højde for, at nerven i tilfælde som patientens kan regenere op til 1 år efter skadens indtræden, findes der ikke at være grundlag for at antage, at patienten før ca. 1 år efter behandlingen den 4. juni 2010 vidste eller burde vide, at der var grundlag for at søge erstatning for skaden, uanset at patientens gener opstod allerede i forbindelse med tandbehandlingen. Da anmeldelsen blev indgivet den 21. august 2014, var forældelsesfristen på 3 år imidlertid udløbet, og sagen må, som anført af Codan, derfor anses for at være forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler samt eventuel misinformation ikke suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen eventuelt har oplyst, at der først kunne søges om erstatning efter 2 år, og at erstatningssagen kunne vente til efter patientens hjemsendelse fra London.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.