2910-14

Beskrivelse:

Mangelfuld behandling af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig mand, der var til konsultation hos tandlægen første gang den 26. oktober 1998, hvor der blev taget bite wings. Desuden blev tandkødet omkring tanden 7- fjernet, og tanden +6 blev konstateret løsnet med rodspidsbetændelse, tandkødsbetændelse, svind af knogle mellem rødderne og næsten total blottelse af den bagerste rod ud mod kinden. Desuden var tanden +7 løsnet med tandkødslommer på 7-8 mm. Ved tænderne 3,2- blev der målt tandkødslommer på 7 mm, mens der generelt var tandkødslommer på 3-4 mm. Der blev herefter foretaget tandrensning i underkæben, og patienten blev instrueret i hjemmetandpleje. Den 10. november 1998 blev der foretaget tandrensning i overkæben. Ifølge journalen skulle patienten ”kæmpe med” regio +6,7. Det blev anbefalet, at bagerste rod ud mod kinden blev fjernet på tanden +6 samtidig med kirurgisk rodbehandling af de øvrige rødder på tanden +6. Desuden blev der anbefalet kirurgisk paradentosebehandling af tanden +7 samt brobehandling fra tanden +4 til +6 efter en observationsperiode. Den 9. december 1998 blev trådene efter operation af tanden +6 hos en kirurg fjernet, og tanden +7 blev anbefalet trukket ud. Tanden +7 blev derfor trukket ud den 14. december 1998. Den 30. august 1999 blev det noteret ”intet abnormt ved tandkødet”. Ved tandeftersyn den 28. august 2000 blev der konstateret tandkødslommer på 5 mm flere steder. Desuden var det meget belægning mellem tænderne, og der blev foretaget udvidet tandrensning samt instruktion i hjemmetandpleje. Den 26. september 2011 var der tandkødslommer på 5 mm ved kindtænderne. Endvidere blev der konstateret en tandbyld ved tanden 7-. Røntgen viste ikke tegn på rodspidsbetændelse, og der blev foretaget tandrodsrensning, skylning af tandkødslommen med desinficerende væske og indlæggelse af bakterie-hæmmende gel i tandkødslommen. Den 28. juni 2002 var kronen på tanden 7+ løs med meget caries under. Tanden blev vurderet som uegnet til genopbygning med krone, og der blev derfor foretaget afdækning med fyldningsmateriale. Der blev desuden konsta-teret hævelse bagtil på tanden +6, hvor der blev fjernet et fragment. Den 1. juli 2002 blev der foretaget reparation af tanden 7+ igen og ny fyldning i tanden 6+. Den 6. august 2002 blev der foretaget reparation af tanden +6 uden beregning. Den 9. december 2002 blev tanden 7+ trukket ud på grund af tandbyld og rodfraktur. Den 23. december 2002 var broen fra tanden +4 til +6 løs. Røntgen blev beskrevet med næsten totalt tab af knogle omkring tanden +6. Broen blev herefter delt ved tanden +6, der blev trukket ud. Desuden blev kronen på tanden +4 fjernet, og der blev indledt rodbehandling af tanden +4. Den 7. januar 2003 blev tanden +4 rodfyldt. Patienten var umiddelbart først til tandlæge igen den 12. januar 2006, hvor der blev konstateret tandkødslomme på 5 mm ved tanden -6 og generelt lommer på 3-4 mm. Der blev instrueret i hjemmetandpleje, specielt mellem tænderne. For perioden fra den 13. september 2007 og frem til den 14. januar 2009 foreligger der ingen journaloptegnelser. Den 14. januar 2009 blev der noteret tandkødslommer på 5 mm ved tanden -7, men ellers intet at bemærke. Den 1. september 2009 konsulterede patienten tandlægen på grund af hævelse ved tanden +4. I den forbindelse blev der konstateret en tandkødslomme på 8 mm samt rodfraktur. Tanden blev derfor trukket ud samme dag. Herefter foreligger der ingen journaloptegn-elser før den 29. juni 2011, hvor det bl.a. noteres ”pocher intet at bemærke”. Den 14. december 2011 blev der konstateret tandkødsbetændelse mellem rødderne på tænderne 7-7, og der blev derfor foretaget en grundig rensning. Den 6. juni 2012 blev tandlægen konsulterede på grund af symptomer fra tanden 7- samt hævelse af tandkødet ved tanden 3-. Der blev konstateret tandbelægninger og madrester, hvorefter der blev foretaget tandrodsrensning af tænderne 7- og 3-. Den 2. juli 2012 blev der konstateret tandkødslomme med pusflod ved tanden 3+ samt fordybede lommer ved tænderne 7- og -6. Der blev foretaget almindelig paradentosebehandling og tandrodsrensning ved tanden 3+. Den 10. april 2013 blev der konstateret pusflod ved tænderne 7-7 og 3+. Der blev derfor igen foretaget almindelig paradentosebehandling og tandrodsrensning ved tænderne 7-7 og 3+. Den 12. november 2013 blev tænderne 7-7 betegnet som risikotænder. Tandkøds-situationen blev betegnet som stabil, dog let løsning af tanden 3+. Tanden 7- blev herefter trukket ud på grund af total tab af tandbærende knogle. Patienten skiftede herefter tandlæge, som han konsulterede den 7. januar 2014 på grund af smerter. Røntgen blev beskrevet med tab af knogle, caries og rodspidsbetændelse på tænderne -6 og -7. Patienten blev anbefalet udtrækning af disse tænder, da prognosen blev vurderet som håbløs. Tænderne blev derfor fjernet og ved tanden -7 blev der konstateret en del betændelsesvæv, der kunne udskrabes. Den 14. januar 2014 blev der foretaget en generel undersøgelse af tandsættet, da patienten følte sig generet af fødeindpres mellem tænderne i højre side af overkæben, og da tidligere tandlæge ikke havde gjort noget herved trods påtale gennem flere år. Det er desuden noteret, at patienten havde oplevet flere tandudtrækninger og nu var bange for, at resten heller ikke kunne holde. Endvidere fremgår det af journalen, at patienten har røget i et betydeligt omfang siden 18-års alderen. Der blev konstateret bidsænkning som følge af stærkt slid, og sammenbiddet blev konstateret kompromitteret som følge af mange tandtab. Røntgen blev beskrevet med fæstetab på op til 40% ved flere tænder. Der blev foreslået behandling for paradentose samt bidhævning med kroner og implantater for genopretning af god tyggefunktion. Prognosen blev forudset som god under forudsætning af samarbejde og god respons for så vidt angår hjemmetandpleje.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingsbehovet er en følge af grundlidelsen parodontose, der af den tidligere tandlæge er søgt behandlet ved oplysning og instruktion i forbedring af hjemmetandplejen uden tilstrækkelig respons fra patienten, der tillige i flere længere perioder ikke har søgt tandpleje.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet vurderer, De ved behandlingens start i 1998 havde et betydeligt destrueret tandsæt med et særdeles omfattende behandlingsbehov med tegn på paradentose. Det fremgår af de røntgenbilleder, der er taget i 1998.

Der skulle derfor allerede i 1998 og i de følgende år have været iværksat paradentosebehandling. Udgifter til udskudt behandling er ikke en skade efter klage- og erstatningsloven.

Der har imidlertid ikke fra 1998 til juli 2012 i de perioder, hvor De gik til tandlægebehandling, været foretaget nøjere undersøgelser for paradentose eller tilbudt almindelig eller udvidet paradentosebehandling. Der er heller ikke foretaget en egentlig instruktion om systematisk renholdelse af tandsættet.

Nævnet finder på den baggrund, at behandlingen ikke har levet op til erfaren specialiststandard, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, og at det er overvejende sandsynligt, at paradentosen har udviklet sig som følge heraf.

De har på den anden side trods mange problemer med Deres tænder og ovennævnte omfattende behandlingsbehov haft en del pauser i behandlingen af Deres tænder som anført af Codan. Således er der et ophør i behandlingerne i perioderne januar 2003 – januar 2006, september 2007 – januar 2009 samt september 2009 – juni 2011.

Desuden har den basale mundhygiejne været dårlig, jf. fundene af tandbelægninger og madrester. Den mangeårige piberygning udgør desuden i sig selv en risiko for paradentose og forværring af eksisterende paradentose.

Under disse omstændigheder kan nævnet kun erstatte en del af de omkostninger på 38.699,64 kr., der vedrører behandlingen af Deres paradentose. Beløbet fastsættes skønsmæssigt til 10.000 kr. Ved fastsættelse af dette beløb er der desuden foretaget fradrag for almindelige paradentosebehandling. Paradentosebehandling udgør 500 kr. pr. år. I denne sag er der derfor fratrukket 14 år x 500 kr. = 7.000 kr.

For så vidt angår 7 – var der allerede i 1998 et betydeligt fæstetab, og tanden havde en meget ringe prognose på grund af caries, paradentose og behov for rodbehandling, og nævnet finder, at tanden ville være mistet under alle omstændigheder. For så vidt angår – 7 var der allerede i 1998 manglende knogle mellem rødderne, og nævnet vurderer, at tanden ville være mistet under alle omstændigheder.

Nævnet vurderer, at tanden – 6 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af den manglende paradentosebehandling. Nævnet vurderer særligt på grund af mundhygiejne-forholdene, paradentosen og knogleforholdene samt tobaksrygningen ikke, at der er grundlag for et implantat. Nævnet anser heller ikke en bro for at være en mulighed, da der mangler en bropille bag – 6. Tabet af tanden kan derfor efter fast praksis godtgøres med 2.500 kr.

Den samlede godtgørelse og erstatning udgør herefter 12.500 kr.

For så vidt angår det manglende kontaktpunkt mellem 5 + og 6 +, vurderer nævnet, at disse tænder burde have været forsynet med kroner allerede i 2001. Der er tale om udskudt behandling, og der foreligger derfor ikke en skade efter klage- og erstatningsloven.

Nævnet finder på den oven for beskrevne baggrund ikke grundlag for at tilkende yderligere erstatning/ godtgørelse som følge af behov for behandling, nuværende tab af tænder eller kommende tab af tænder.