Skip to content

2848-14

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterladt del af tanden til følge. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Operativ fjernelse af visdomstand med efterladt del af tanden til følge. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig kvinde, der den 7. marts 2012 fik fjernet tanden 8- ved et operativt indgreb. Den efterfølgende heling forløb uden problemer. Den 16. maj 2012 blev tanden -8 fjernet operativt, og ifølge journalen blev tanden -8 delt og fjernet i flere stykker. Det efterfølgende helingsforløb var præget af smerter og hævelse. Patienten fortsatte efterfølgende behandlingen af hævelsen i privat regi, idet hun var fyldt 18 år. Hos ny tandlæge blev der diagnosticeret efterladte rødder og tandkronedel i såvel venstre som højre side af underkæben. Resterne af 8- og -8 blev derfor fjernet den 4. oktober 2012 hos en kirurgisk specialtandlæge under anvendelse af narkose. Efter det oplyste blev denne behandling betalt af den kommunale tandpleje.

Patienten søger nu om erstatning, da forløbet har været ubehageligt, og da hun har fået ordineret penicillin ad flere omgange.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt det dokumenteret, at patienten fik fjernet efterladt tand og rod ved regio 8- den 4. oktober 2012.

Codan fandt derfor, at behandlingen er blevet omgjort, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med fjernelse af den efterladte del af tanden 8- er udført under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at udtrækning af tanden 8- ikke lykkedes i første omgang og derfor må laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.