Skip to content

2881-14

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Stiftudboring - Rodstift

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Forældet. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Forældet. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der ifølge patientens egne oplysninger fik behandlet tanden 5- med rodstift og krone hos den behandlende tandlæge i starten af 1990’erne. Den 3. maj 2005 var patienten til tandeftersyn i NATO-regi, hvor der blev taget røntgen, og ifølge journalen var der en stor opklaring ved tanden 5-, som skulle observeres. Ved symptomer skulle der foretages operation. Den 3. august 2006 blev der taget sammenbidsrøntgen, og ifølge journalen blev der konstateret en stor opklaring på bagudvendende flade. Der var ingen reaktion på dunken eller berøring af den udadvendende gummeflade. Ingen ekspansion… ingen smerte. Oversigtsrtg. viser forstørrelse af læsionen. Der blev konsulteret rodbehandlingsspecialist, og prognosen for 5- fandtes håbløs. Der blev planlagt udtrækning af 5- a.h.t. bevaring af knoglen samt opbygning af knoglen så snart som muligt (efter udsendelse hvis det er muligt at vente). Herefter vurdering af protetisk erstatning. I øvrigt blev det noteret, at patienten var informeret herom. Den 28. februar 2007 konsulterede patienten en anden tandlæge, som noteret, at der var en cyste i forbindelse med en gennemboring med rodstift ved tanden 5-. Patienten anbefales derfor fjernelse af tanden 5- og cysten samt erstatning af tanden med en bro eller et implantat. Den 9. marts 2007 blev det noteret, at patienten gerne ville vente med behandling, da han håbede, at den ikke ville udvikle sig. I forbindelse blev det noteret, at den ikke var vokset siden 2005, og at patienten blev opfordret til at henvende sig ved symptomer. Den 13. november 2007 fandt tandlægen, at et røngenbillede af tanden 5- viste ingen forværring. Den 26. november 2009 blev det konstateret, at cysten var vokset. Patienten blev igen anbefalet at få tanden 5- og cysten fjernet på grund af risiko for brud af rodlejet i kæben. Ifølge journalen var den 16. september 2013 var cysten forstørret og havde et omfang, så den skulle fjernes. Desuden var der specielt risiko for beskadigelse af tanden 4-. Der blev foretaget en test af følesansen i tanden 4-, som pegede på, at nerven var levende. Den 7. oktober 2013 blev det planlagt at fjerne tanden 5- og cysten samt foretage kirurgisk rodbehandling af tanden 4-.

Patienten søger nu om erstatning til afhjælpning af fejlboret stift og deraf cyste i kæben.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der i henhold til loven gælder en forældelsesfrist på 5 år for anmeldelse af krav. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten fik kendskab til eller burde være bekendt med, at der var sket en skade.

Codan fandt videre, at patienten fik kendskab til cysten ved tanden 5- den 3. maj 2005 og at han ville miste tanden af denne årsag ifølge tandjournalen fra NATO. Desuden er det dokumenteret, at patienten har fravalgt behandling af cysten siden 2005, og ifølge anmeldelsen er skævboringen sket for mere end 20 år siden.

Codan fandt dermed, at kravet vedrørende tanden 5- samt cysten er forældet, da der den 3. maj 2010 var gået 5 år fra kendskabstidspunktet, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet stadfæster Codans afgørelse af 4. juni 2014.

Som det fremgår af Codans afgørelse forældes et krav 5 år efter, at skadelidte burde have haft kendskab til kravet. Særlige overgangsregler medfører dog, at hvis denne viden blev eller burde være opnået i 2006, indtræder forældelse d. 1. januar 2011. Det fremgår i den forbindelse af journalen fra den 3. august 2006, at patienten blev orienteret om, at prognosen for tanden 5- var håbløs, og at tanden skulle trækkes ud for at bevare knoglen. Det vurderes derfor, at der på dette tidspunkt var sket en skade, og at patienten var gjort bekendt med dette. Fristen løb derfor fra dette tidspunkt og udløb således d. 1. januar 2011. Eventuelle krav var derfor forældet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 11. oktober 2013.