3034-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der igennem flere år har konsulteret den samme tandlæge. Der er i perioden foretaget tandeftersyn og tandrensning/ parodontose tandrensning to gange årligt. Desuden er tænderne 6,5+4,5,6 og -6 i samme periode blevet behandlet med kroner. Patienten var sidste gang til undersøgelse den 6. juni 2014, hvor der ikke blev konstateret sygdom. Den 23. januar 2015 konstaterede ny tandlæge caries i tænderne 8+6,7,8 og 8,7-8. Der planlægges derfor behandling af tanden +6 med en ny krone og plastfyldninger i de andre tænder.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af sit tandsæt.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. februar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingsbehovet konstatereret af ny tandlæge også var til stede den 6. juni 2014, men blot ikke opdaget.

Codan fandt videre, at den forsinkede behandling af caries i forhold til patientens tandstatus ikke har medført væsentlig forringelse og dermed heller ikke nødvendiggjort en mere kompliceret behandling, end hvis hullerne var blevet behandlet før. Der er dermed tale om almindelig fyldningsbehandling af seks tænder og fornyelse af en krone på tanden +6, som er en følge af grundlidelsen caries. Der er dermed ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. februar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den nu nødvendige behandling af tænderne 8+7,8 og 8,7-8 kan laves under samme forudsætninger, som hvis behandlingsbehovet var blevet opdaget tidligere. Der er således tale om udskudt behandling, som ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår en ny krone på tanden +6 kan denne laves under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for tidligere udført behandling skal nævnet henvise til vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.