3040-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af slid- og syreskader. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen frem til 7. september 2011. Den 16. januar 2008 blev tanden -6 restaureret med krone. Den 30. januar 2008 var plastfyldningen i tanden +5 mistet, og tanden blev derfor opbygget samme dag med en ny fyldning uden garanti. Den 20. februar 2008 var plasten igen mistet, og der blev atter lavet en ny fyldning uden beregning. I den forbindelse blev patienten anbefalet behandling med rodbehandling, opbygning og krone. Den 8. december 2010 blev der registeret omfattende slid af tænderne. Den 20. december 2012 skiftede patienten tandlæge, hvor der blev registreret et større behov for behandling. Der blev derfor udarbejdet en behandlingsplan, som indebærer restaurering af flere tænder med krone samt opbygning af andre tænder med plast. Desuden skal tænderne 8+7,8 og 8-8 udtrækkes. Endvidere skulle der udføres en bidhævning. Den 27. februar 2013 blev der indledt rodbehandling af tanden +5, og den 15. april 2013 blev tænderne 3,2,1+1,2,3 opbygget med plast. Der planlægges efterfølgende bl.a. kronerestaurering af tænderne 6,5,4+4,5,6,7 (7+) samt af tænderne 7,6,5,4-4,5,6,7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de nødvendige tandbehandlinger hos ny tandlæge samt godtgørelse for svie og smerte, da hun skal igennem en længere behandling, der kunne være undgået.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. november 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten burde have været informeret om sygeligt slid af tænderne, været præsenteret for behandlingsalternativer og prognose for sygdommen. Endvidere burde patienten være blevet oplyst om eventuelle komplikationer, bivirkninger og økonomi ved behandling. Som følge af informationen kunne patienten have valgt eller fravalgt eventuel behandling.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden +7 senest i forlængelse af konsultationen den 8. december 2010 var blevet restaureret med krone, hvorved tanden med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med bedst mulig behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med udtrækning af tanden +7.

Codan fandt imidlertid, at der ikke var faglig indikation for implantatbehandling regio +7. Der kan derfor som følge heraf tilkendes en kompensation for tab af tanden med 2.500 kr.

Codan fandt videre, at den behandling, der nu skal gennemføres med kronerestaurering af de små og store kindtænder er en følge af patientens grundlidelse med sygeligt slid af tænderne. Denne tilstand ville i sig selv medføre behov for kronebehandling af kindtænder samt plast/kronebehandling af fortænderne.

Desuden oplyses det, at tabet og udtrækning af visdomstænderne ikke udgør en erstatningsberettigende skade, da visdomstænder ikke har en afgørende funktionel og/eller kosmetisk betydning og som følge heraf fjernes tænderne oftest ved sygdom. Dette medfører, at den behandling, der nu skal gennemføres med udtrækning af tænder, er blevet udskudt gennem årene, og behandlingen har samme omfang nu, som hvis den var udført tidligere.

Codan bemærkede videre, at det fremgår af journalen, at patienten afslog tilbud om udtrækning af tanden 8- ved en konsultation den 7. september 2009. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 20. november 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at tanden +7 senest i forlængelse af konsultationen den 8. december 2010 var blevet restaureret med krone for at bevare tanden på længere sigt. Nævnet tiltræder i den forbindelse, at der tilkendes 2.500 kr. i godtgørelse for tabet af tanden, idet det bemærkes, at der ikke er faglig indikation for implantatbehandling.

For så vidt angår det nuværende behov for kronebehandling af de store og små kindtænder finder nævnet, at denne behandling svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført som følge af Deres grundlidelse, som medfører stor syrekoncentration i munden. Udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.