Skip to content

3048-15

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Aftagelig protetik

Beskrivelse:

Behandling med unitorprotese. En behandling, der ikke er lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med unitorprotese. En behandling, der ikke er lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig mand, der den 17. januar 2012 konsulterede tandlægen for første gang. I den forbindelse blev det noteret i journalen, at patienten ønskede en helhedsplan og havde en god økonomi. Der blev konstateret caries i tænderne 3+3,6 og 6,3,2,1-1,2,4 under kronerne på yder- og inderflader, hvilket blev bekræftet af røntgenbillederne. Der blev derfor den 25. januar 2012 aftalt behandling i form af nye kroner på tænderne 3,1+3, en delprotese til overkæben inklusiv bidhævning samt nye kroner på tænderne 4,3-4 og en delprotese til underkæben. Tænderne 2+1,4,5,6 og 6,5,2,1-1,2,3 skulle trækkes ud, og der skulle eventuelt senere laves en behandling med implantater. Tænderne 2+1,4,5 blev derfor trukket ud den 1. februar 2012, ligesom der blev foretaget udskrabning af cyste på tanden 2+. Den 10. februar 2012 blev der udleveret en bidskinne til bidhævning, og tænderne 6,5- blev trukket ud. Den 1. marts 2012 blev tænderne 4,3-4 renboret før kronebehandling, og tanden 3- blev trukket ud. Den 14. og 28. marts 2012 blev der udført forberedende kronearbejde på tænderne 3+3 og 4,3-4, og den 13. april 2012 blev der cementeret kroner på tænderne 4,3-4. Den 14. maj 2012 ble tænderne 2,1-1 trukket ud, og der blev indsat en unitor i underkæben. Den 24. maj 2012 blev tænderne 3+1,3 forberedt til kroner, som herefter blev cementeret den 11. juni 2012. Den 27. juni 2012 blev tanden +6 trukket ud, og der blev udleveret en unitor til overkæben. Den 2. juli 2012 blev det noteret i journalen, at patienten var meget tilfreds, og ikke havde brug for justeringer. Den 16. oktober 2012 blev proteserne underforet. Den 14. november 2012 var der betændelse og hævelse ved tanden 4-, som blev behandlet med penicillin. Ifølge journalen blev bøjlen rettet tilbage, da patienten havde bukket bøjlen. Den 21. november 2012 blev forgæves forsøgt at lokalisere rodkanalen i tanden 4-. Desuden var støtten fra stellet på overkæbeprotesen knækket ved +3. Den 7. december 2012 var unitoren i overkæben blevet repareret, og rodbehandling af tanden 4- blev opgivet. Den 2. maj 2013 blev der foretaget klinisk undersøgelse, hvor der ikke fandtes forandringer siden sidst. Ifølge journalen skulle patienten komme til kontrol 6 måneder senere med plan for implantat i overkæben. Den 2. december 2013 blev tanden +3 behandlet med en plastfyldning på grund af caries. Ifølge journalen havde patienten rygergane distalt for PO stel. Den 28. marts 2014 var protesestøtten og bøjlen på tanden 3+ knækket. Ifølge journalen havde patienten ikke brugt overkæbeunitoren om aftenen, og tænderne 3+1,3 var løsnet som følge heraf. I den forbindelse blev patienten informeret om, at tænderne blev overbelastet, når protesen ikke blev brugt. Den 9. april 2014 blev protesen repareret, og den 3. juli 2014 blev tanden 3+ behandlet for caries.

Patienten søger nu om erstatning for ødelagte tænder og udført protesearbejde samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén i form af ødelagte tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at årsagen til at protesestellets støttevinger er knækket af, er, at protesen synker og giver efter for patientens sammenbid. Dette forklarer også, at patienten får en irritation i ganen ved stålganens kant. Disse forhold har patienten kunnet mærke i hele forløbet fra de knækkede, hvorefter destruktionen er fortsat, uden patienten efter det oplyste har reageret.

Codan fandt dermed, at en eventuel løsning af patientens resttænder i overkæben skyldes en overbelastning og ikke den udførte behandling. Protesebehandlingen er således ikke lykkedes, idet belastning i patientens bidfunktion har været for kraftig.

Codan fandt videre, at en unitorbehandling på patientens tre resttænder i overkæben under alle omstændigheder er en uholdbar løsning, fordi belastningen i bidfunktionen vil overskride tændernes modstandskraft, og at det således ikke er muligt at foretage en permanent behandling af overkæben med en delprotese, fordi resttænderne vil løsnes.

Codan fandt derfor, at et eventuelt tab af tænderne 3+,+1 og +3 skyldes patientens egne forhold i form af grundlidelse og ikke den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

I øvrigt oplyses det, at hvorvidt den udførte behandling med unitorproteser har opfyldt patientens forventninger alene er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet, hvilket patienten allerede har gjort. Der kan alternativt indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. januar 2015. 

Det fremgår af sagen, at der er forsøgt en behandling med unitorprotese, som har vist sig ikke at kunne holde. Selve det forhold, at en behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Grundlaget for den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til grundlaget for den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Nævnet finder i den forbindelse, at udskydelsen af denne behandling ikke har haft negative konsekvenser for patientens tandsæt, og at han under alle omstændigheder ville have mistet tænderne som følge af grundlidelsen i form af caries og parodontose.

I øvrigt findes patientens nuværende gener ikke med overvejende sandsynlighed at være en følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.