3075-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og henvisning for cancer. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der i 1993 blev henvist af tandlægen til Tandlægeskolen med henblik på en nærmere udredning af slimhindeforandringer. I den forbindelse blev der den 10. november 1993 diagnosticeret slimhindelidelsen ”lichen planus oralis, multifokal type”, og det blev vurderet, at tilstanden ikke var behandlings-krævende. Ved kontrol den 26. april 1994 blev patienten afsluttet på Tandlægeskolen og overgik til kontrol hos egen tandlæge. Patienten konsulterede herefter regelmæssigt sin tandlæge. Den 14. marts 2012 blev det noteret i journalen, at der ikke var anmærkninger til patientens slimhinder. Ved undersøgelse den 21. september 2012 oplyste patienten, at hun havde ubehagsgener fra tandkødet, og objektivt fremstod tandkødet ”irriteret”. Der blev i den forbindelse taget kliniske fotos, som viste hvidlige forandringer på tandkødet. Ved undersøgelse den 23. januar 2013 blev der ikke noteret om ubehagsgener, og objektivt blev der noteret ”ingen ændring”. Ved undersøgelsen den 28. oktober 2013 blev det noteret, at lichen lidelsen var ”blusset op”. Den 18. november 2013 blev der udført tandrensning samt taget fotos af forandringerne i tandkødet og slimhinderne med henblik på en nærmere udredning af klinikkens specialist. Ved undersøgelse den 2. maj 2014 blev det noteret, at der var ingen forandringer i slimhinderne. Ved tænderne 1+1 blev der noteret hævelse og let henfald, og der blev taget klinisk fotos. Den 8. maj 2014 blev patienten henvist til Tand, mund og kæbekirurgisk afdeling på hospitalet, og den 22. maj 2014 blev henvisningen sendt med post. Ifølge epikrisen fra Tand, mund og kæbekirurgisk afdeling blev der taget en biopsi af slimhindeforandringerne svarende til tænderne 1+1, som ikke viste en entydig diagnose. Som følge heraf, og da læsionen blev betragtet som suspekt, blev patienten henvist til videre behandling.

Patienten søger nu om erstatning for fejlagtig tandlægefaglig viden/ vurdering i forhold til udredning for kræft i mundhulen.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at læsionerne og forandringerne på billedmaterialet fra den 18. november 2013 harmonerer i type og karakter med den beskrivelse, der blev indført i 1993. Det fremgår, at der i 1993 var slimhindeforandringer, men at der ikke var indikation for biopsi eller behandling.

Codan fandt således, at der ved undersøgelsen i november 2013 ikke var grundlag for en nærmere udredning og behandling af patientens slimhindelidelse.

Codan fandt videre, at det fremgår, at der ved de subjektive gener og objektive fund ved undersøgelsen den 2. maj 2014 ikke var begrundet mistanke om malignitet. Dette synspunkt støttes af epikrisen fra hospitalet, hvorunder vævsprøven ikke gav en entydig diagnose og de kliniske fotos fra den 2. maj 2014, hvor der bortset fra en mindre nodulær vækst svarende til tandkødet mellem tænderne 1+1 ikke var væsentlige forandringer i forhold til tidligere. I den forbindelse fremgår det af materialet, at tandlægen allerede den 8. maj 2014 sendte en henvisningsskrivelse.

Codan fandt derfor samlet, at tandlægen har foretaget diagnostik og behandling bedst muligt under de givne omstændigheder, og mindre end fire dage efter der klinisk blev konstateret behov for en nærmere udredning, foretog tandlægen henvisning i henhold til retningslinjer herom til den relevante afdeling.

Codan fandt videre, at det ikke er overvejende sandsynligt, at forhold i forbindelse med diagnostik, behandling og henvisning af patienten har ført til en mere omfattende behandling af patientens grundlidelse cancer i mundhulen. I den forbindelse har Codan lagt vægt på slimhindeforandringens udseende og karakter, og det forhold, at der ikke var begrundet mistanke om malignitet, samt det forhold, at materialet i sagen dokumenterer, at patienten blev henvist allerede fire dage efter undersøgelsen den 2. maj 2014 til den korrekte afdeling i henhold til retningslinjer herom for tandlæger. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Codan oplyste desuden, at behandling og diagnostik udført på hospitalet ikke er omfattet af ordningen hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Hvorvidt afdelingen på hospitalet skulle have henvist patienten hurtigere til udredning på tumorlaboratoriet har Codan ikke vurderet, da dette endvidere ikke er omfattet af ordningen under Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. maj 2015 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, da tandlægen i henhold til gældende retningslinjer henviste til den relevante afdeling, efter der klinisk blev konstateret behov for en nærmere udredning. Selv hvis der var sket henvisning straks efter den 4. maj 2014, hvor tandlægen konstaterede, at der var et sår,  findes det ikke overvejende sandsynligt, at forløbet og prognosen ville have været ændret.

Nævnet tiltræder Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.