3078-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der igennem flere år har konsulteret tandlægen for undersøgelse og behandling. I den forbindelse er der blevet foretaget tandeftersyn og tandrensning hvert halve år, og den 11. oktober 1997 med der taget sammenbidsrøntgen. Den 24. marts 2003 blev det noteret i journalen, at patienten havde symptomer på betændelse i tandnerven, og tre uger senere konstaterede tandlægen, at der var en revne i tanden 7-. Amalgamfyldningen i tanden blev derfor skiftet til en plastfyldning. I 2006 havde patienten smerter, hvorfor der blev indledt rodbehandling af tanden 7- den 7. marts 2006, som blev afsluttet den 10. november 2006. Den 23. marts 2007 blev det noteret, at der ikke sås røntgenmæssige tegn på flækket rod på tanden 7-, og den 21. april 2007 blev der aftalt kronebehandling af tanden. Den 21. maj 2007 blev tanden 7- aflastet i sammenbiddet. Den 20. oktober 2007 konstaterede tandlægen, at alt så normalt ud på røntgen, og at der var genvundet knogle om rodspidserne på tanden 7-. Det blev derfor aftalt, at patienten skulle ringe for en kronebehandling. Den 8. oktober 2008 var tandlægen i tvivl om rodspidsforholdene på tanden 7-’s forreste rodkomponent. Den 18. november 2013 blev der taget sammenbidsrøntgen, og der blev ikke konstateret caries. Den 12. januar 2015 skiftede patienten tandlæge, som fandt caries i tænderne +6 og +7 samt komplet tab af tandbærende knogle om forreste rodkomponent på tanden 7-. Der planlægges derfor rodbehandling af tænderne +6 og +7 samt efterfølgende rodstift forankrede opbygninger og kroner.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopbygning af sine skadede tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. marts 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af behov for rod- og kronebehandling af tænderne +6 og +7 er en følge af forsinket cariesdiagnosticering.

Codan fandt, at patienten har dokumenteret behandlingskrævende caries i tænderne +6 og +7 den 18. november 2013, som ikke opdages af tandlægen. Af den grund er destruktionen under amalgamfyldningerne fortsat til nervekamret i tænderne, og hermed nødvendiggøres rodbehandling og et behov for en rodstift og en opbygning.

Codan fandt således, at der er tale om et forøget behandlingsbehov, fordi tænderne +6 og +7 i 2013 kunne være behandlet med en fyldning og dermed en udskydelse af kronebehandling, eller ideelt set kronebehandlet i 2013. Bedst mulig behandling tilsiger, at et behandlingskrævende hul i en tand findes og renbores, så snart det er muligt, og at tanden samtidig restaureres. Herved sikres, at en tands behandlingsbehov holdes på lavest mulige niveau. I denne situation ved behandling af tænderne +6 og +7 med kroner på et tidligere tidspunkt. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt dog, at det er dokumenteret, at tanden 7- i 2003 har revnedannelse. Trods opheling af rodspidsbetændelse, som det ses den 20. oktober 2007, sker der siden totalt tab af knogle omkring tanden 7-’s forreste rodkomponent. I den forbindelse fandt Codan, at dette er en følge af betændelse forårsaget af en revne i tanden 7-’s forreste rod. I forhold til revnen fandt Codan således, at patienten har modtaget bedst mulig behand-ling, fordi tandlægen optrappede behandlingstiltagene i takt med, at sygdommen kunne konstateres og i overensstemmelse med gældende praksis.

Codan fandt dermed, at tanden 7- mistes som følge af tandens grundlidelse revne-dannelse og ikke med årsag i tandlægens behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning hvad angår tanden 7-.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rod- og kronebehandling af tænderne +6 og +7, og erstatningen opgøres herefter til at udgøre 13.544,35 kr. De resterende ydelser på fremsendt behandlingsoverslag kan ikke godkendes, da disse ikke har årsag i den anerkendte skade på tænderne +6 og +7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. marts 2015 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2013 viser, at tænderne +6,7 allerede på daværende tidspunkt havde behov for kronebehandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til eventuelle kroner.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.