3080-15

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for implantater. Behandlingen er ikke lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der den 27. april 2011 henvendte sig med brændende og sviende fornemmelse regio +6 og +7. Ifølge journalen fra den 26. maj 2011 var der stadig smag af chili, og at patienten måske led af ”burning mouth syndrome”. Desuden blev der aftalt brobehandling +4,5,6. Efterfølgende blev der indledt rodbehandling af tanden +4, som blev afsluttet den 20. januar 2012 med en rodfyldning. Den 9. marts 2012 blev der foretaget skylning af mellemrummet mellem tænderne +6 og +7, og ifølge journalen skulle der skylles med klorhexidin hver aften mod brændende fornemmelse regio +6 og +7. Den 16. marts 2012 er det journaliseret, at der ikke havde været mærkbar effekt af klorhexidinskylningen på den brændende fornemmelse, men at patienten syntes, at hævelsen i ganen havde fortaget sig og ville derfor fortsætte med skylning. Den 27. april 2012 blev der lavet en provisorisk bro regio +4,5,6, som blev lavet om. Der blev derfor den 11. maj 2012 cementeret et nyt provisorium. Ved kontrol af broen den 26. juni 2012 oplyste patienten, at den brændende fornemmelse var blevet værre, og at hun havde haft blister i hele overkæbens fortandsregion, men at disse var forsvundet på et døgn. Den 14. januar 2013 porcelæn ved broen +4 til +6 fraktureret. Der blev glattet og poleret samt aflastet. Den 25. april 2013 oplyste patienten, at der var bedring men stadig nogen svien. Der blev givet instruktion i anvendelse af mellem-rumstandbørste. Den 23. maj 2013 blev der installeret implantater regio +4 og +5, og den 14. november 2013 var der prøvning af abutments. Den 20. marts 2014 blev implantatkronerne cementeret fast. Ifølge journalen fra den 23. juni 2014 var patienten utilfreds med behandlingsforløbet, da hun havde fået at vide af anden tandlæge, at der var en cyste i kæbehulen, som burde have været opdaget. Ifølge patienten var der fortsat sivning af tapetklisteragtigt pus fra regio +6 og +7, og om morgenen kunne der opsamles en mængde svarende til et snapseglas, hvilket forekom hele tiden. Patienten var desuden utilfreds med, at kontakten mellem tænderne +3,4,5,6 var så hård, at hun ikke kunne anvende tandtråd. Ved klinisk undersøgelse blev det konstateret, at der ikke var pusflod ved regio +6,7. Desuden kunne der anvendte tandtråd problemfrit, og kontakterne blev vurderet som værende sufficiente. Ifølge journalen kunne patienten godt mærke, at tandtråden fungerede, og patienten fik en tandtrådsprøve, som hun ville bruge. Der kunne ikke registreret bankeømhed ved tanden +6, men det føltes anerledes ved tanden +7. Der blev ikke registreret fordybede tandkødslommer i morgen og betændelsesudførselsgange. Patienten blev informeret om, at kæbehulebetændelse kunne opstå som følge af sygdomme i tænder, og at svien og brænden havde nervemæssig oprindelse.

Patienten søger nu om erstatning for den behandling, der er blevet udført samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er fundet nogen klarhed over sygdomsudvikling, sygdomsårsag eller behandling af patientens følelse af svien og brænden, hvilket har medført, at patienten er blevet henvist fra den ene specialist til den anden, uden at dette har indebåret en effektiv behandling af patientens lidelse.

Codan fandt derfor, at patientens symptomer, herunder svien og brænden, ikke kan søges i tandlægens behandling, men skyldes grundlidelsen.

Codan fandt videre, at såfremt implantatbehandlingerne ønskes omgjort, kan dette ske på samme betingelser, som da den oprindelige behandling blev udført. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvis bemærkes det, at nævnet, henset til at ankefristen blev overskredet, medens klageren afventede svar fra Codan, har fundet, at sagen kan behandles på trods af overskridelsen.

Tandskadeankenævnet stadfæster herefter Codans afgørelse af 15. januar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det forhold, at brobehandlingen ikke lykkedes, så der efterfølgende måtte isættes implantater, ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.