Skip to content

3051-15

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tænder. Nuværende behandling svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Brobehandling og efterfølgende tab af tænder. Nuværende behandling svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der ifølge journalen fra den 6. november 2012 fik foreslået bro 6+ til 4+ og implantat incl. krone i underkæben. Tanden 5+ blev herefter trukket ud den 12. november 2012 på grund af diagnosen parodontitis apikalis. Desuden blev der taget røntgen af 4+ som beskrives med intet abnormt. Ifølge journalen fra den 7. december 2012 blev det besluttet, at broen skulle gå fra 6+ til 3+, immediat på 4+. Der blev derfor taget aftryk til bro. Den 14. december 2012 blev der taget nyt aftryk. Den 28. december 2012 kunne tanden 4+ ikke ekstraheres komplikationsfrit, hvorfor den blev fjernet operativt. Desuden blev den fireleddet bro cementeret samme dag. Den 17. marts 2014 skiftede patienten tandlæge, og den 20. juni 2014 blev der diagnosticeret betændelse omkring tandroden 6+. Tanden mistes derfor og dermed også bromellemleddene 5+ og 4+.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til implantatbehandling 6,5,4+.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden 6+ på røntgen af 12. april 2011 og den 12. november 2012 ses med en stærk reduceret mængde resttandsubstans. Desuden ses tanden at være rodbehandlet og med plastiske fyldninger i hele tandens krone og ned mellem tandens rødder. Tanden var endvidere svækket af tab af støtteknogle omkring tandens bagud-vendende tandrod.

Codan fandt derfor, at tanden 6+ ikke var egnet som bropille, og at tanden kunne være overvejet trukket ud i november 2012.

Codan fandt herefter, at den implantatbehandling, som i december 2012 kunne være udført, kan på samme betingelser foretages nu, og der er dermed ikke sket en skade ved fremstillingen af broen regio 6,5,4,3+. Hvorvidt den udførte brobehandling fra 2012 har opfyldt patientens forventninger er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. januar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tænderne 6+ og 4+ allerede forud for brobehandlingen i 2012 var modne til udtrækning. Den nu nødvendige behandling svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, medfører ikke i sig selv, at der foreligger en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.