Skip to content

3073-15

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens omfang inkl. fradrag. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens omfang inkl. fradrag. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der har konsulteret klinikken i perioden fra 11. august 1971 til 22. oktober 2013. I den forbindelse er der med regelmæssige intervaller foretaget kliniske undersøgelse og almindelige tandrensninger. Den 7. juni 2007 blev det noteret i journalen, at patienten fik information om PA, og at patienten kun ønsker blid tandrensning. Dette noteres tillige i journalen den 1. oktober 2007. I perioden fra juni 2007 til oktober 2013 blev der foretaget almindelig tandrensninger, og ifølge journalen fra oktober 2013 blev behandlingen afbrudt på grund af uoverensstemmelser. Patienten skiftede derfor tandlæge, som fandt et omfattende behov for parodontalbehandling. Her blev behandlingen ligeledes afbrudt, og en tredje tandlæge fandt ligeledes behov for parodontal behandling.

Patienten søger nu om erstatning for de behandlinger, der nu skal foretages for at rette op på skaderne samt for de behandlinger, der er udført vedrørende eftersyn og behandling, som er foretaget de sidste 10 år.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. marts 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af behov for parodontosebehandling er en følge af tandlægens manglende diagnostik og behandling af parodontosen. Bedst mulig behandling havde indebåret, at parodontosesituationen var blevet diagnosticeret og behandlet, således at patienten ikke havde udviklet et større fæstetab omkring tænderne, end hvis parodontosebehandlingen var iværksat tidligere.

Codan fandt, at det øgede fæstetab vurderes at være lokaliseret og i et behandleligt omfang, og at tænderne kan bevares efter iværksat parodontose behandling.

Codan fandt videre, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandlingen vil svare til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selv om sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

Codan fandt desuden, at cariesangrebene i tænderne +2,6- og -6 ses med et omfang, således at disse kan behandles med fyldningsterapi. Behandling kan dermed udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand, da behandlingsbehovet skyldes grundlidelsen caries, der har ført til behovet for fyldninger og ikke den udførte behandling.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med den skadesudbedrende behandling. Det fremsendte behandlingsoverslag herfor på 6.621,39 kr. kan godkendes delvist. Der ydes dog ikke erstatning til undersøgelse og oversigtsrøntgen, da der her er tale om almindelig klinisk undersøgelse.

Codan fandt videre, at patienten fra 2007 til 2014 ikke har fået udført parodontal behandling, selv om der var et behov herfor. Det vil sige, at patienten skulle have brugt 750 kr. årligt i en 7-årig periode, og dette beløb fratrækkes i erstatningen. Fradraget kan således opgøres til 5.250 kr. og erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 1.025,11 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. marts 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, såfremt behandlingen af paradentosen var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden, og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes, at fradraget er fastsat til 750 kr. pr. år i 7 år, svarende til et fradrag på i alt 5.250 kr.

For så vidt angår de øvrige udgifter, herunder udgifterne til undersøgelse og røntgen, ville patienten under alle omstændigheder have haft disse udgifter som følge af parodontosen og almindelig tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf.  21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.