1337-08

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der med regelmæssige intervaller har konsulteret tandlægen i perioden 1999 til 2008. I marts 2004 blev der foretaget måling af tandkødslommerne, hvor flere tænder havde sygeligt fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Tanden -5 havde i en forbindelse tandkødslommer på 7-8 mm. I februar 2008 blev tanden -5 mistet som følge af fuldstændig tab af tandbærende knogle.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at det modtagne krav vedrørende tanden -2 ikke er en følge af den oprindeligt anerkendte skade. Der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. 

Codan fandt, at det nu konstaterede tab af tanden -2 ikke har årsag i de anerkendte skader jf. afgørelserne af den 7. januar 2009 og den 23. september 2008.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at tanden -2 ikke er en del af denne sag, og derfor ikke har noget at gøre med de tidligere vurderede behandlinger. Behandling vedrørende tanden -2 skal anmeldes hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning som en ny sag, hvis patienten ønsker, at den skal behandles.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 11. juni 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2008 viser, at tanden -2 allerede i 2008 var betydeligt medtaget af knogletab. Tabet af tanden -2 er derfor en følge af de tidligere anerkendte skader som følge af forsinket diagnostik og behandling af parodontose.

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på stillingtagen til erstatning for tabet af tanden -2.