Skip to content

3077-15

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil med efterfølgende rodspidsbetændelse samt tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Knækket rodfil med efterfølgende rodspidsbetændelse samt tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der den 6. juli 2011 fik rodbehandlet tanden 6-. Den 24. juni 2014 blev der konstateret en forøget rodspidsbetændelse på tanden 6-, hvorfor der planlægges kirurgisk rodbehandling af tanden. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 17.292,61 kr. i erstatning og godtgørelse.

Codan fandt, at røntgen fra den 23. marts 2015 viser en aftegning af betændt rodspidsknogle og delvis opheling af knoglen efter det kirurgiske indgreb.

Codan fandt herefter, at tabet af tanden 6- har årsag i den anerkendte skade. Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med tabet af tanden 6- og erstatning af denne med implantatbåret krone.

Codan fandt derfor, at det fremsendte behandlingsoverslag på 22.427,61 kr. kan delvist godkendes. I den forbindelse fandt Codan, at røntgen fra den 23. marts 2015 viser en spalte i kronekanten på den bagudvendende flade af tanden 6- samt tegn på udhuling af tandkronens indre. Tanden 6- havde derfor uanset tandskaden den 6. juli 2011 et behov for udskiftning af kronen og en stiftopbygning af bærestubben. Patienten skulle således have brug 5.500 kr. på en kronebehandling og 2.500 kr. på en opbygning, i alt 8.000 kr., som skal fratrækkes i erstatningen. Da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark reduceres fradraget med 50%. D.v.s. at fradraget kan opgøres til 4.000 kr.

Codan fandt videre, at tanden 6- kan fjernes relativt let med en kohornstang, da den er kortrodet efter kirurgien med anslået 5-6 mm lange rodkomponenter. Herefter kan rodlejerne udskrabes med skarpske. Fjernelse af tanden 6- dækkes derfor med 350 kr.

Erstatningen udgør herefter 17.292,61 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 8. maj 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder ikke, at der skal foretages fradrag for opbygning og krone, idet der ikke ud fra det foreliggende røntgenmateriale ses at være grundlag for udskiftning heraf.

For så vidt angår udtrækning af tanden finder nævnet, at tanden kan fjernes ved en ukompliceret udtrækning, hvorfor udgiften hertil alene kan dækkes med op til 350 kr. jf. Codans afgørelse.