3138-15
Skadetype: | Ingen skade / afvisning |
Afgørelsetype: | Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1. |
Ankenævnsafgørelsen: | Afgørelse stadfæstet |
Behandling: | Mangelfuld diagnostik - Caries |
Beskrivelse:Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Nuværende behov for behandling svarer til det oprindelige. TSAN tiltrådte Codans afgørelse. |
|
Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Nuværende behov for behandling svarer til det oprindelige. TSAN tiltrådte Codans afgørelse. | |
Hændelsesforløb:Sagen drejer sig om en nu 11-årig dreng, der er blevet behandlet i den kommunale tandpleje siden 3 års alderen. Ifølge journalen var patienten siden september 2011 cariesaktiv og mælketænderne -04, -05, og 05+,04+,+04,+05 er blevet behandlet med plast. Den 3. april 2014 blev det noteret i journalen, at faren havde ringet, da han havde konstateret et større hul i en mælkekindtand i underkæben. Der blev derfor den 5. maj 2014 konstateret et større kompliceret cariesangreb i mælketanden 05-, som derfor blev fjernet. Ved værge søges der nu om erstatning for allerede afholdte tandlægeudgifter på 4.536 kr. samt erstatning for udgifter i forbindelse med tandeftersyn i privat tandlægeregi. |
|
1. instans afgørelse:I brev af 23. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. Codan fandt, at tanden 05- ved sidste undersøgelse den 3. januar var klinisk intakt. Det er endvidere vurderingen, at der i starten af april 2014 blev konstateret hul i tanden 05- og røntgen af 5. maj 2014 viser større kompliceret cariesangreb i tanden, hvorfor den blev fjernet ca. 2 år før normal fældning af mælketanden. Codan fandt videre, at der ikke er blevet taget røntgen ved undersøgelse i januar 2014, hvorved cariesangrebet i tanden 05- ville være blevet konstateret. Codan fandt dog, at cariesangrebets karakter samt tanden 05-’s korte restlevetid taget i betragtning, ville behandling have været den samme, som efterfølgende blev foretaget i maj 2014, nemlig fjernelse af tanden. Codan fandt dermed, at mælkekindtanden 05- fremtræder med større hul og fjernes efterfølgende med årsag i tandens grundlidelse caries. Der er derfor ikke sket en skade som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.
|
|
Tandskadeankenævnets afgørelse:Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. juni 2015 med den af Codan anførte begrundelse. Nævnet finder, at den behandling, der blev udført med udtrækning af tanden 05-, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen caries. Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.
|