2266-12

Beskrivelse:

Tandbevarende behandlinger og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig mand, der den 29. december 1999 fik rodbehandlet tanden +6. I den forbindelse blev det noteret, at den forreste/ yderste rod var tilkalket. Den 17. januar 2000 blev der isat en rodstift i tanden +6, som tillige blev opbygget i plast. I juni 2004 blev tanden -6 rodbehandlet og restaureret med en stiftforankret plastkrone. I foråret 2007 blev der gennemført parodontosebehandling. Den 5. november 2007 blev tænderne +6,6- og -6 restaureret med kroner med en garanti på 6 år. Den 26. oktober 2009 måtte restaureringen på tanden 6- genpåsættes. Desuden er der i perioden fra 2007 og frem til tandlægeskift i 2010 blevet anbefalet parodontosebehandling gentagne gange, ligesom behandlingen er blevet gennemført.

Patienten søger nu om erstatning for mangelfuld rod- og kronebehandling af tanden +6, fjernelse af tanden +6 og erstatning med implantat samt honorar retur for plastfyldninger. Desuden forudser patienten tab af tænderne 6- og -6 i underkæben.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at en eventuel infektion omkring tanden +6 og/eller +7 og/eller +8 ikke kan henføres til behandlingen med krone udført i 2007. I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at røntgen dateret den 12. oktober 2007 viser tanden +6 med en tynd rodfyldning. Tanden er ikke rodbehandlet i den ene af tandens rodkanaler. Der er et tydeligt og omfattende tab af knogle omkring tanden +8 og et moderat til svært tab af knogle omkring tænderne +6 og +7 som følge af parodontose.

Codan fandt videre, at journalen dokumenterer, at der i perioden 2007 er gennemført faglig korrekt behandling rettet mod parodontose og dermed kan et eventuelt tab af en eller flere tænder ikke henføres til manglende diagnostik og behandling af lidelsen, men derimod det tilfældige forhold, at parodontose under visse forhold videreudvikles trods behandling.

Codan fandt derfor, at der er tale om en infektion svarende til en af tænderne i venstre side af overkæben med årsag i parodontose.

Codan fandt endvidere, at behandling med rodbehandling af tænderne +6 og -6, senere fyldninger og guldkroner +6,6- og -6 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode, men behandlingerne kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlæge-nævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. juni 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 ikke mistes som følge af den udførte rod- og kronebehandling, men som følge af grundlidelsen parodontose. I den forbindelse vurderes den udførte parodontosebehandling at være udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

For så vidt angår tilbagebetaling af honorar for plastfyldninger har Nævnet ikke kompetence til at træffe afgørelse herom, da dette spørgsmål henhører under Regionstandlægenævnet/ Landstandlægenævnet.

I øvrigt ses det ikke ud fra det foreliggende materiale at være overvejende sandsynligt, at tænderne 6-6 er i fare for at mistes som følge af kronebehandlingerne.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.