2485-13

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 13. september 2010 fik trukket tanden -3 ud. I den forbindelse blev der taget røntgenbillede af tanden. Den 16. juni 2011 blev der foretaget regelmæssig diagnostisk undersøgelse uden notater om unormale forhold. Ifølge journalen fra den 13. juli 2011 var der opstået tryksår regio       -6,7, hvorfor undermundsprotesen blev aflastet. Den 18. juli 2011 henvendte patienten sig til tandlægen, da der var opstået hævelse på kindsiden af tænderne -4,5,6. Patienten kunne derfor ikke anvende sin protese. Det blev konstateret, at der var en hård og øm hævelse i området. Røntgen viste imidlertid intet abnormt. Der blev derfor ordineret antibiotika. Den 27. juli 2011 klagede patienten fortsat over hævelse og ømhed fra venstre side af underkæben, dog havde medicin hjulpet en smule. Patienten oplyste ifølge journalen, at hævelsen var begyndt efter udtagning af tanden -3 den 13. september 2010, og at der havde været megen ømhed under helingen, som ligeledes havde været langvarig. Efterfølgende havde der været lette hævelser flere gange. Patienten oplevede nu meget kraftig ømhed ved undersøgelse af lymfeknuderne i området. Ifølge journalen var patienten i behandling for osteoporose med bisfosfonat. Da der var mistanke om knoglemarvsbetændelse, blev patienten henvist til sygehus. Af journalen fra den 19. december 2011 fremgår det, at patienten var i behandling på sygehus for knoglemarvs-betændelse. Patienten havde været i trykkammerbehandling, og der var planlagt operation i januar 2012 efterfulgt af ny trykkammerbehandling. Af journal fra sygehus fremgår det, at der den 17. februar 2012 blev foretaget høstning af knoglevæv fra skinnebenet og foretaget udtagning af det døde knoglevæv i underkæbens venstre side. Herefter blev der monteret metalskinne og transplanteret knogle fra skinnebenet til underkæben. Den 21. januar 2012 er forløbet resumeret i journalen, og det fremgår, at der var opstået bisfosfonat induceret knoglenekrose, og at der efter trykkammerbehandling var blevet foretaget resektion af området med knogledød i underkæbens venstre side og transplantering af knoglevæv fra skinnebenet samt pålægning af osteosyntesemateriale til defekten i underkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til medicin samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at generne i højre side af underkæben ikke er en følge af den anerkendte skade.

Codan fandt, at patientens gener i underkæbens højre side er en følge af bivirkninger fra Bisfosfonatbehandlingen, som har medført, at blodgennemstrømningen i kæbeknoglen har været forringet, hvorefter det kirurgiske indgreb i kæben har medført knogledød, osteonekrose.

Codan fandt videre, at dette forhold ikke kan relateres til den anerkendte skade i venstre side, men derimod er en følge opstået af patientens nødvendige medicinering for knogleskørhed.

Samlet set fandt Codan, at patientens gener i højre side af underkæben ikke er en følge af den anerkendte skade, og patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén for gener i højre side af underkæben.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 1. juni 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at Deres gener i højre side er en følge af den anerkendte skade i venstre side. I den forbindelse bemærkes det, at der ikke i journalen er beskrevet gener i højre side i relation til tandudtrækningerne 3-3. Deres gener i højre side findes derimod med overvejende sandsynlighed at være en følge af osteoporosebehandlingen med bisphosfonatmidlet Alendronat.

Hvis De ønsker, at der tages stilling til hvorvidt der er sket en lægemiddelskade i henhold til loven som følge af behandlingen med bisfosfonat, kan De indgive en anmeldelse til Patienterstatningen, som herefter vil tage stilling hertil.