Skip to content

3140-15

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Behandling på Færøerne. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Behandling på Færøerne. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 4. oktober 1999 henvendte sig hos tandlægen. Der blev i den forbindelse taget klinisk foto samt røntgen. Der blev herefter monteret fast apparatur på overkæbetænderne den 8. marts 2000, mens der blev monteret fast apparatur på underkæbetænderne den 14. juni 2000. Den 21. august 2001 blev den faste bøjle i overkæben fjernet, mens bøjlen i underkæben blev fjernet den 22. november 2001. Desuden blev der påsat fiksationstråd på bagfalden af tænderne. Den 13. juni 2002 blev der fundet fordybede tandkødslommer. Den 6. august 2003 blev der konstatereret og den 6. oktober 2003 blev der. Den 9. december 2003.

Den 23. februar 2004 blev der noteret fund af parodontose ved tænderne 2,1+, og der blev behandlet med tandrensning og antibiotisk salve. Desuden fik patienten en bidskinne til natligt brug. Samme behandling med udført igen den 18. marts, 17. juni og 7. september 2004. Den 18. februar 2005 … og den 28. maj 2005…..Den 14. september 2005 skiftede patienten tandlæge, som blev konsulteret regelmæssigt med udførelse af bl.a. tandrensning og tandrodsrensning. Den 1. december 2006 blev der konstateret opklaring ved tanden 4+, hvorfor der blev indledt revision af rodbehandling, med rodfyldning den 1. oktober 2007. Den 24. oktober 2007 blev tanden +6 rodfyldt, og den 11. januar 2008 blev tanden trukket ud, da den var flækket. Den 30. marts 2011 blev det noteret i journalen, at patienten havde parodontoseproblemer i fronten. Der blev derfor aftalt en MK bro til 30.-36.000 kr. Den 10. juni 2011 blev tænderne 2,1+1 trukket ud og angiveligt erstattet med en bro. Den 10. april 2013 blev roden regio 5- trukket ud. I september 2013 blev tænderne 2,1-1 erstattet med en bro på tænderne 3-2,3.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til det behandlingsbehov, der er opstået som følge af den manglende parodontal behandling i form af tandbøjle – bro i over- og undermunden.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den fremsendte journal blev ført summarisk. Der forekom ikke notater om kontrol med tandkødslommerne, kliniske fund, ej heller diagnoser. Der ses ikke notater om information til patienten om hendes parodontose sygdoms status, eller nogen prognostiske eller behandlingsmæssige overvejelser. Der var ingen notater om, at patienten havde udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne. Desuden fremgår det, at fortanden 1+ uden forudgående parodontalbehandling på syv måneder var rettet på plads i tandrækken.

Codan fandt herefter, at det er overvejende sandsynligt, at den korte behandlingstid bevirkede et forøget tab af tandbærende knogle på tænderne 2,1+1.

Codan fandt videre, at patientens parodontose skulle have været opdaget og behandlet i perioden fra 2000 og frem til september 2005. Bedst mulig havde indebåret, at patientens tandkødslommer var blevet målt regelmæssigt og noteret i journalen, hvorved det var muliggjort at føre kontrol med udvikling af eventuelle fordybede tandkødslommer, således at de nødvendige behandlingstiltag kunne justeres efter behov. Endvidere skulle der i forbindelse med behandlingen af parodontosen være udført tilbundsgående tandrensning efter behov, kontrol af fordybede tandkødslommer, eventuel eliminering af disse med kirurgi og en fortsat motivation og instruktion i at opnå bedst mulig mundhygiejne. Bedst mulig behandling indebærer endvidere notat af diagnoser og behandlingsplan, udført behandling og resultatet af denne samt brug af røntgen, herunder regelmæssig optagelse af kindtandsrøntgen som diagnostiks hjælpemiddel.

Codan fandt dermed, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensning. Desuden kan regning for udført brobehandling i overkæben regio 2,1+1 fremsendes til vurdering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. og ændrer dermed Codans afgørelse af 29. juni 2015, som anført nedenfor.

Som udgangspunkt blev behandlinger foretaget på Færøerne først omfattet af loven den 1. januar 2012. Imidlertid havde den Færøske Tandlægeforening forud herfor indgået en aftale med den Danske Tandlægeforening om en obligatorisk patientforsikring dækkende patienter behandlet i privat praksis på Færøerne. Denne aftalte trådte i kraft den 1. januar 2004.

Nævnet finder, at skaden skete på et tidligere tidspunkt end den 1. januar 2004, og den udførte behandling og dermed tillige skaden er derfor ikke omfattet af loven eller anden aftale om erstatning. Retten til den af Codan tilkendte erstatning er dermed bortfaldet.