Skip to content

3171-15

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende betændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende betændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig mand, der den 10. juni 2013 fik indledt rodbehandling af tanden 7-. I den forbindelse knækkede der en rodfil i tandens fremadvendende, inderste rodkanal, hvilket blev noteret i journalen. Den 21. juni 2013 blev det noteret, at tanden havde været symptomfri. Rodbehandlingen af tanden blev derfor fortsat, og den 24. juni 2013 blev tanden rodfyldt. Ifølge journalen var tanden lugt- samt symptomfri. Den 10. september 2014 blev der taget røntgen af tanden 7- på anden klinik, som viste apikal opklaring på begge rødder og knækket rodfil i mesiale kanal.

Patienten søger nu om erstatning for tanden 7- med implantat på grund af knækket rodfil i tandens forreste rod samt rodspidsbetændelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. september 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgenbillede af 10. september 2014 viser en knækket rodfil i tanden   7-’s forreste rod. Filfragmentet sidder ved rodspidsen, og der er ingen tegn på rodspidsbetændelse på den forreste rod.

Codan fandt derfor, at rodspidsbetændelse på tanden 7-’s bagerste rod ikke er en følge af den knækkede rodfil i tandens forreste rod.

Codan fandt videre, at rodspidsbetændelse på den bagerste rod kan behandles med revision af rodfyldningen under samme forudsætninger som den oprindelige rodbehandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. september 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 10. september 2014 ikke viser betændelse ved den forreste rod, hvor rodfilen sidder. Den knækkede rodfil har derfor ikke medført en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.