3112/15

Beskrivelse:

Rod- og brobehandlinger med efterfølgende tab af tænder og broer til følge. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra den 30. juni 1992 til den 26. juni 2014. Igennem årene er der løbende udført undersøgelser, optaget røntgen, behandlet med tandrensninger samt gennemført fyldningsterapi. Den 30. september 1997 blev tanden +6 rodbehandlet og behandlet med en plastkrone. Den 15. januar 2002 blev tanden +5 rodbehandlet og bygget op med plast. Den 20. maj 2005 blev det noteret i journalen, at tanden +5 skulle trækkes ud og erstattes med en bro fra tanden +4 til tanden +6, som tillige skulle opbygges. Desuden blev der noteret en behandlingsplan med bro fra tanden 7+ til tanden 5+, hvilket blev fremstillet. Den 7. juli 2006 blev tanden -6 behandlet med stiftopbygning og krone på grund af en fraktur. Den 15. januar 2007 blev tanden -6 behandlet med en kirurgisk rodbehandling grundet betændelse. Ifølge journalen fra den 29. april 2008 blev tanden -6 fjernet og der blev planlagt brobehandling fra tanden -5 til -7. Den 16. september 2008 blev det noteret i journalen, at tænderne +3 og 6- burde behandles med en krone. Den 1. november 2009 blev der fremstillet en ny bro fra 7+ til 4+ efter udtrækning af tanden 5+. Den 9. februar 2010 blev der indsat en bro fra -5 til -7, og den 6. december 2011 blev tanden -5 rodbehandlet. Den 20. marts blev der ifølge journalen cementeret/ indsat en ny bro fra tanden -4 til tanden -7. Den 6. november 2012 blev tanden 6- fjernet grundet betændelse efter et forudgående forsøg på rodbehandling. Den 4. september 2014 skiftede patienten tandlæge, hvor der blev konstateret et større behov for behandling. I den forbindelse er følgende tænder blevet behandlet med fyldning: 7,3,2+7 samt 5,4-4. Desuden er tand +3 blevet genopbygget med en stiftforankret krone i plast, mens tænderne +4 og +6 er blevet rodbehandlet og forsynet med en stiftforankret opbygning. Endvidere er tanden +5 blevet fjernet. Derudover foreligger der et behandlingsoverslag med diverse behandlinger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de tandbehandlinger, som kræves på grund af tandlægens mangelfulde arbejde samt for eventuelle mén og sygedage.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er udført en optimal bearbejdning af rodkanaler i tanden 6-, og at tanden ikke rodfyldes med tætte og homogene rodfyldninger i alle kanaler ført til rodspidsen. Dette førte til videreudvikling af betændelsestilstanden og tab af tanden 6-.  I den forbindelse fandt Codan, at bedst mulig behandling af tanden 6- havde indebåret, at tanden var rodfyldt tæt og homogent i alle tandens rodkanaler, hvorefter tanden skulle være restaureret med stiftopbygning og krone. Ved den fremgangsmåde er det overvejende sandsynligt, at tabet af tanden var undgået.

Codan fandt videre ud fra journalen, at det må antages, at tænderne -5 og -7 var bevaringsværdige, inden der blev fremstillet bro -5 til -7 og denne blev monteret den 20. marts 2012.

Codan fandt i den forbindelse, at broerne er indsat uden den nødvendige forudgående renboring af tandstubbene og/eller med et utilstrækkeligt ringgreb om tænderne. Bedst mulig behandling havde indebåret, at tanden -5 var rodbehandlet ved langt færre seancer og rodfyldningen var tæt og ført helt til rodspidsen efter forudgående desinfektion. Herefter skulle broen fra -5 til -7 være fremstillet med tæt og sikkert ringgreb og tandstubbene være helt renboret.

Codan fandt således, at skaden i form af tab af tænderne 6-,-5 og -7 med overvejende sandsynlighed er en følge af de udførte behandlinger.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med bro fra tanden 7+ til 4+ udført i november 2009 kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Hvorvidt den udførte brobehandling har opfyldt patientens forventninger er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt desuden, at behovet for kroner af tænderne +3,6,7 kan henføres til grundlidelsen caries og følgetilstande hertil. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt videre, at røntgen optaget i maj 2005 viser, at tænderne +4,5,6 alle var svækkede og bygget op med store fyldninger. Tanden +5 ses som rodbehandlet tandrod og tanden +6 var også rodbehandlet.

Codan fandt derfor, at erstatning til tabet af tanden +5 afvises med den begrundelse, at tabet har årsag i grundlidelsen caries og følgetilstande hertil. Ved den vurdering er der lagt vægt på, at tanden +5 allerede var væsentligt svækket i 2005.

Codan fandt, at tanden +4 kan bevares. Herunder er der lagt vægt på, at der efter tandlægeskiftet er gennemført rodbehandling af tanden +4 og opbygning i plast. Rodbehandling og plastopbygning af en udtrækningsmoden tand vil ellers være nytteløs. Røntgen fra 2005 viser tanden +4 svækket og nærmest uden kronesubstans. Allerede på daværende tidspunkt skulle tanden være rodbehandlet og genopbygget med en stiftforankret krone.

Codan fandt herefter, at der nu kan fremstilles en ny bro fra tanden +4 til tanden +6 efter udtrækning af tanden +5 under samme forudsætninger som i 2005 og tanden +4 skulle under alle omstændigheder være rodbehandlet og forstærket med en stiftopbygning. Der er derfor ikke sket en erstatningsberettigende skade vedrørende behandlingerne af tænderne +4 og +5.

Codan fandt desuden, at genopbygningen af tænderne 5,4- og -4 med fyldninger skyldes grundlidelsen caries og/eller skift af tidligere fyldningsbehandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med bro på 3 led fra 7- til 5- for at dække for den mistede tand 6- samt udtagning af tænderne -5 og -7 med efterfølgende behandling med implantater regio -5 og -7 og derefter en bro på 3 led mellem implantaterne -5 og -7. Tanden 6- havde dog uanset tandskaden et behov for stiftopbygning og krone. Det vil sige, at patienten skulle have brugt 2.500 kr. på stiftopbygning samt 5.500 kr. på en kronebehandling. Dette beløb fratrækkes derfor i erstatningen efter reduktion med 50% som følge af patientens medlemskab af Sygeforsikringen Danmark.

Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 63.956 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Efter en gennemgang af Deres erstatningssag stadfæster Tandskadeankenævnet Codans afgørelse af 29. maj 2015. Nævnet er enig med Codan i, at der er sket en skade, der berettiger Dem til erstatning i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og nævnet er også enig i, at der er tilkendt Dem en erstatning på 63.956 kr.

Tandskadeankenævnets begrundelse for afgørelsen er den samme som Codans.