Skip to content

3225/16

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle Deres anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om patientforsikring (nu lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) til Dansk Tandlægeforening Patientskadeforsikring (nu Tandlægeforeningens Tandskade-erstatning) og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (Codan) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Codans afgørelse af 10. december 2015. Da Deres anke først er modtaget den 15. marts 2016, er ankefristen overskredet.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra anke-fristen. Dette gælder også med hensyn til Deres oplysning om, at afgørelsen er modtaget med posten den 16. december 2015. Codan har oplyst, at afgørelser sendes med A-post. Der foreligger ikke oplysninger om forsinkelse i postgangen i den relevante periode. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at De ved brev af 15. marts 2016 og igen den 23. marts 2016 er blevet bedt om at indsende en kopi af selve kuverten fra Codan. I øvrigt bemærkes det, at kuverten med Deres anke er poststemplet den 14. marts 2016.  

Tandskadeankenævnet afviser derfor Deres anke, der er indgivet for sent.