Skip to content

3189-16

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Den skadesudbedrende behandling inkl. fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Kronebebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Den skadesudbedrende behandling inkl. fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 83-årig kvinde, der den 11. september 2003 fik restaureret tanden +1 med en krone. Den 20. oktober 2003 opstod der fraktur af tanden, og der blev derfor indsat en rodstift og kronen blev genpåsat på fundamentet. Der blev desuden taget røntgen. Den 12. marts 2004 havde patienten ifølge journalen ubehagsgener fra tanden +1 grundet vanskeligt renhold, og der blev drøftet behandling med ny krone. Den 21. marts 2011 blev tanden behandlet med en fyldning grundet caries. Den 8. september 2014 fremstod restaureringen løs på tænderne 1+1, og der blev planlagt behandling med nye kroner. Den 9. september 2014 blev der foreslået behandling med protese ved fjernelse af 1+1 eller en dyrere behandling med en MK-bro regio 3+ til +3 evt. implantatbehandling regio 1+1. Den 11. september 2014 blev der udskrevet regning og overslag. Efter tandlægeskift blev det konstateret, at tanden +1 var tabt på grund af caries. Den 27. oktober 2014 blev kronen monteret midlertidigt på tanden +1, og der blev planlagt behandling med udtrækning og implantat.

Patienten søger nu om erstatning for beskadigede kroner på fortænderne samt erstatning for midlertidig tandbehandling. Desuden ønskes erstatning for udgifterne til transport.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. november 2015 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 18.900 kr. i erstatning.

Codan fandt, at de fremsendte behandlingsoverslag på 56.236,68 kr. for udgifterne til en bro på seks led og 6.942,68 kr. for udgifterne til rodbehandling af tænderne 3+ og 2+ ikke kan godkendes.

Codan fandt, at der ikke kan anerkendes erstatning til genopbygning af knoglen, broen afgrænses til at omfatte tanden 2+ til tanden +2 og priserne, der er fremført i overslaget er for høje i forhold til markedsprisen og de priser, som tandlægen angiver på sin hjemmeside.

Codan fandt herefter, at udgifterne til udtrækning af tænderne 1+1, bedøvelse 2 stks., midlertidig bro fra tanden 2+ til tanden +2 og porcelænsbro på fire led kan erstattes med i alt 18.900 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 9. november 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den korrekte skadesudbedrende behandling er en seks-leddet bro fra regio 3+ til +3. Der skal imidlertid foretages fradrag for kroner på tænderne 3,2+ og +2,3 samt for støbt opbygning regio +3, som skulle være udført under alle omstændigheder for at bevare tænderne på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder.

Særligt med hensyn til tanden 1+ har Tandskadeankenævnet den 16. november 2015 stadfæstet Codans afgørelse, hvoraf fulgte, at  tanden 1+ under alle omstændigheder skulle have været forsynet med en krone for at bevares på længere sigt (ankesag nr. 3094/16). Der skal derfor tillige foretages fradrag for denne krone i erstatningen.


Sagen hjemvises til Codan med henblik på opgørelse af den endelige erstatning.