Skip to content

2801-14

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende neuropatiske smerter. Tab af erhvervsevne. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Implantatbehandling med efterfølgende neuropatiske smerter. Tab af erhvervsevne. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 27. september 2011 fik installeret et implantat regio 5+. Den 4. oktober 2011 blev suturerne fjernet og ifølge journalen havde der været næseblødning dagen efter installation af implantat. Ifølge journalen fra den 21. oktober 2011 havde patienten konstante smerter i højre side af overkæben, og tanden 6+ var bankeøm. Den 25. oktober 2011 blev der derfor påbegyndt rodbehandling af tanden 6+, som blev afsluttet den 8. november 2011. Den 16. januar 2012 blev implantatkronen monteret på implantatet regio 5+. Den 29. februar 2012 havde patienten tandpine ved tanden 7+, som var let bankeøm. Fyldningen i tanden 7+ blev derfor fjernet, men årsagen til symptomerne kunne ikke findes. Der blev derfor ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 2. marts 2012 var smerterne borte, men den 22. marts 2012 havde patienten smerter fra tanden 6+. Der blev derfor den 26. marts 2012 påbegyndt revision af rodbehandlingen i tanden 6+. Den 11. april 2012 havde patienten igen tandpine og den 16. april 2012 henvendte patienten sig igen med tandpine regio 6+. Ifølge journalen var patienten oprevet over at have smerter så hyppigt. Patienten ønskede at skifte tandlæge, og fik honoraret for kronen på tanden 6+ refunderet. Den 18. april 2012 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden 6+ hos en specialtand-læge. Den 11. april 2012 henvendte patienten sig hos en anden tandlæge for second opinion vedrørende sin smerte-tilstand. Den 2. maj 2012 var der smerter ved tanden 7+, som var bankeøm. Fyldningen i tanden 7+ blev derfor fjernet den 3. maj 2012, og der blev påbegyndt rodbehandling af tanden. Ifølge journalen fra den 10. maj 2012 var der bedring i tilstanden, men der var stadig ømhed. Der blev desuden foretaget mekanisk udrensning af rodkanalerne i tænderne 7+ og 6+. Den 24. maj 2012 blev rodbehandling-en af tanden 7+ afsluttet. Den 12. juli 2012 henvendte patienten sig med smerter regio 7+ og 6+. Der blev taget derfor røntgenbillede, som dog ikke viste noget, der kunne forklare symptomerne. Da der ikke var kontakt mellem kronerne 6+ og 5+, blev kronen på tanden 6+ fjernet, og der blev monteret en aluminiumshætte. Den 17. juli 2012 var symptomerne uforandret, og ifølge journalen var patienten mest stemt for at få tanden taget ud. Tanden 6+ blev derfor trukket ud den 14. august 2012. Den 21. november 2012 havde patienten igen smerter og ønskede tanden 7+ trukket ud. Ifølge journalen var der hverken radiologiske eller kliniske fund, som underbyggede symptomerne. Tanden 7+ blev herefter trukket ud. Den 7. februar 2013 blev der fjernet et afstødt knoglestykke regio 7+, og ifølge journalen var der fortsat kraftige smerter fra området. Den 20. marts 2013 var patienten til undersøgelse på Tand-mund- og kæbekirurgisk ambulatorium, hvor man ikke kunne finde årsagen til patienten smerter. Patienten blev dog anbefalet behandling med reflexfrigørende stabiliseringsbidskinne med støtte regio 7,6+. Den 4. april 2013 var patienten hos endnu en tandlæge, som noterede i journalen, at patienten gennem årene havde lidt af kæbehulebetændelse i højre side, som kunne skyldes Hortons hovedpine eller trigeminusneuralgi. Røntgen viste, at implantatet regio 5+ stak 2-3 mm op i kæbehulen, og der kunne ses afstødt knoglestykke regio 7+. Der blev taget aftryk til bidskinne, og det noteres, at patienten skulle henvises til speciallæge i neurologi for udredning. Den 15. april 2013 var patienten til undersøgelse hos en neurolog, som noterede i journalen, at patienten efter at have fået lavet implantat i højre side af overkæben havde haft dunkende smerter strålende op mod øret. Symptomerne blev forværret ved anstrengelse og ved tale samt tygning. Neurologen fandt, at der var tale om trigeminusneruralgi udløst af tandekstraktion, og der blev ordineret medicinsk behandling med Apydan. Ifølge journalen fra den 17. april 2013 fra tredje tandlæge havde neurologen diagnosticeret trigeminusneuralgi formentlig udløst af en infektion, eventuelt fra tanden 6+. Bidskinnen blev tilpasset og udleveret. Den 18. april 2013 blev skinnen slebet ind, og ifølge journalen følte patienten bedring. Af journalen fra den 6. maj 2013 fra neurologen havde der været effekt af behandlingen med Apydan, men også bivirkninger i form af træthed. Smerterne kom ind imellem.

Patienten søger nu om erstatning for at have mistet tænderne 7+ og 6+ samt samtlige tandlægeregninger. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén som følge af de udførte behandlinger. 

1. instans afgørelse:

I brev af 12. januar 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 2.789.420,77 kr. i erstatning og godtgørelse samt renter på 21.541,89 kr. Herudover er patienten berettiget til refusion for sine transportudgifter i forbindelse med den neurosensoriske undersøgelse på 1.241,33 kr. Patienten er således berettiget til i alt  2.812.203,99 kr.

Codan fandt, at patienten er berettiget til 8.000 kr. i kompensation for tab af tænderne 6+ og 7+.

Codan fandt videre, at patienten er berettiget til 2.072,42 kr. og 2.165,75 kr. i erstatning for delvist godkendte tandlægeregninger.

Codan fandt videre, at patienten ikke er berettiget til erstatning for sine advokatomkost-ninger, ligesom ægtefællens udgift til fridag ikke kan erstattes.

Codan fandt endvidere, at patienten er berettiget til kapitalisering af erstatning for fremtidige medicinudgifter med i alt 115.710 kr.

Codan fandt desuden, at patienten er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 17,5 måneder á 31.270,35 kr., hvilket der redegøres nærmere for. Af dette beløb på 547,231,13 skal der dog fratrækkes ydelser, som der ligeledes redegøres nærmere for. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste udgør derfor 354.889,10 kr. samt renter heraf på i alt 2.182,56 kr.

Codan fandt videre, at patienten den 11. juni 2015 har fået udbetalt 72.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte, som var det maksimale beløb efter 2015-taksten.

Codan fandt ligeledes efter en nærmere redegørelse, at patienten som udgangspunkt er berettiget til et mén på 10% jf. Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.4.2. Imidlertid hævede Codan méngraden til 20%, fordi patientens nerveskade for hende er yderst smertefuld og har medført en stor funktionsnedsættelse og alvorlig negativ påvirkning af hendes livskvalitet. Den endelige méngodtgørelse efter aldersreduktion udgør herefter 146.421 kr. samt renter heraf på i alt 2.067,78 kr.

Codan fandt endvidere på baggrund af det foreliggende materiale i sagen, herunder journalrapport af 4. maj 2015, statusattester af 14. april 2014 og af 11. maj 2015 fra hovedpinecenter, tværfaglig udredning/ vurdering af 16. april 2014 og af 2. marts 2015, at patienten har en væsentlig funktionsindskrænkning i sit generelle funktionsniveau, men patienten kan dog sørge for sin egen hygiejne og spisning.

Codan fandt derfor, at patientens erhvervsevnetab udgør 75%. Erstatningen for erhvervsevnetab efter aldersreduktion udgør herefter 2.087.662,50 kr. samt renter heraf på i alt 17.118,83 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 12. januar 2016, som anført nedenfor.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om patientens helbredsmæssige forhold som følge af tandbehandlingen finder Tandskadeankenævnet, at der kan tilkendes patienten erstatning for tab af erhvervsevne på 85%. Det er indgået i nævnets vurdering, at patienten ikke er plejekrævende.

Sagen hjemvises herefter til Codan med henblik på opgørelse af den endelige erstatning for tab af erhvervsevne, hvor patientens og arbejdsgiverens ATP-bidrag skal indregnes i den samlede lønindkomst.

Codan anmodes endvidere om undersøge, om og i givet fald med hvilket beløb et eventuelt kronikertilskud skal indgå i erstatningsberegningen i forbindelse med en kapitalisering af patientens udgifter til medicin.