Skip to content

3229-16

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Eventuel behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Codans afgørelsen.

Eventuel behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Codans afgørelsen.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der har modtaget behandling af den kommunale tandpleje frem til sit fyldte 18. år den 15. februar 2010. Ifølge journalen er patientens tandstilling blevet vurderet kontinuerligt siden 2004. I forbindelse med udslusningen blev patienten vurderet af specialtandlæge den 21. juni 2010, hvor det blev noteret, at patientens tandstillingsafvigelser var af en sådan karakter, at der ikke kunne foretages konventionel tandregulering. Patienten blev derfor i oktober 2010 henvist til visitationen i regionen med henblik på orto-kir. behandling. Den 9. januar 2012 blev det noteret, at patienten var udeblevet fra visitationen, hvorfor hun blev afsluttet. I 2015 havde patienten fået smerter i øret, som hun mener, skyldes tænderne/ kæberne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til tandbøjle/ kæbeoperation. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén grundet smerterne i ørerne samt for sygdom som følge af skaden.

1. instans afgørelse:

I mail af 22. marts 2016 ankede patienten Codans afgørelse af 17. marts 2016, da hun er uenig i vurderingen. Patienten mener, at hendes øresmerter skyldes hendes tænder og tandreguleringen har haft en stor indflydelse her. Yderligere er det blevet vurderet, at patienten godt kan få behandlingen på én betingelse – at hun tager imod operation. Patienten synes ikke, at det er retfærdigt, at hun kun kan få behandlingen på disse vilkår, da hun helst vil undgå operationen. Desuden oplyser patienten, at efter en samtale med bøjletandlægen, er hun blevet informeret om, at man godt kan undvære operationen og få rettet tænderne, men der er selvfølgelig nogle fremtidige risici forbundet med det.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. marts 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, da De blev tilbudt visitation med henblik på stillingtagen til tandregulering og operation på rette tidspunkt. De mødte imidlertid ikke op til visitationen.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.