Skip to content

3234-16

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende rodspidsbetændelse. Ingen dokumentation for at behandling er udført af en tandlæge omfattet af ordningen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling og efterfølgende rodspidsbetændelse. Ingen dokumentation for at behandling er udført af en tandlæge omfattet af ordningen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der ifølge den foreliggende journal har gået til regelmæssig kontrol og undersøgelse hos den behandlende tandlæge siden 24. august 1993 og måske før da. I 2014 skiftede patienten tandlæge.  Af journalen herfra er det noteret den 22. april 2015, at røntgen fra specialtandlægen viser apikal opklaring på 5-. Tanden er krone og stiftbehandling og der ses ingen rodfyldning i kanalen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til retrograd rodfyldning og rodspidsamputation af tanden 5-.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. marts 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af det foreliggende materiale, at patienten siden 24. august 1993 har konsulteret tandlægen. Et røntgenbillede fra denne dag viser tanden 5- uden rodfyldning med rodstift og krone. Der er ikke sket behandling af tanden 5- siden.

Codan fandt dermed, at stiftudboring og kronebehandlingen af tanden 5- er sket før den 24. august 1993, hvor patienten startede som patient hos tandlægen. Der er dermed ikke dokumentation for tanden 5-’s behandlings historik og dermed er der ikke tilvejebragt den fornødne dokumentation for, at der er sket skade som følge af den udførte behandling hos tandlægen.
Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. marts 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke foreligger den fornødne dokumentation for hvilken tandlæge, der har udført rodbehandlingen af tanden 5-. Det er derfor ikke muligt at tage stilling til, om en eventuel skade er forvoldt ved en behandling hos en tandlæge, der er omfattet af forsikringen og om et eventuelt krav er forældet.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.