Skip to content

3255-16

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende betændelse til følge. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende betændelse til følge. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig kvinde, der i februar 2013 skulle have kronebehandlet tanden 6- af egen tandlæge. Efter beslibning af tanden 6- opstod der behandlingskrævende smerter, hvorfor tanden blev rodbehandlet den 13. marts 2013. I forbindelse med denne rodbehandling knækkede en fil i tandens bagudvendende tandrod. På grund af vedvarende smerter blev patienten henvist til den behandlende tandlæge med henblik på kirurgisk behandling af den skadede tandrod. Tanden blev derfor kirurgisk rodbehandlet den 10. september 2013. Den 17. december 2013 blev der igen foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden 6- ? Den 1. maj 2014 blev tanden 6- trukket ud på grund af fortsat rodspidsbetændelse. Den 12. september 2014 henvendte patienten sig hos egen tandlæge på grund af tandpine regio 7-. Tandlægen fandt, at røntgen bl.a. viste rodresorption på den mesiale rod. Den 16. oktober 2014 blev det noteret, at der i forbindelse med rodspidsamputation af tanden 6- var sket en skade på den mesiale rod 7-. Tanden blev derfor rodbehandlet samme dag.  Den 11. november 2014 henvendte patienten sig igen på grund af fortsatte smerter og ønskede rodspidsamputation af tanden 7-. Patienten blev imidlertid henvist til den behandlende tandlæge for rodspidsamputation af 7-. Den 16. december 2014 konstaterede den behandlende tandlæge, at røntgen viste, at rodspidsen fra mesiale rod 7- var resorberet og måske lidt arvæv. Patienten blev derfor tilbudt amputation af den mesiale rod 7-. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at tandlægen ikke kunne love smertefrihed, hvilket patienten var indforstået med. Efterfølgende fortsatte smerterne, hvorfor patienten i 20015 blev henvist til undersøgelse og efterfølgende blev tanden 7- fjernet af egen tandlæge den 22. juni 2015. Smerterne fortsatte imidlertid og ifølge journal fra sygehuset, er der tale om kroniske smerter.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopbygning af tand, rodbehandlinger og krone, som hun aldrig har fået påsat samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt for de kroniske smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. marts 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tanden 7- med overvejende sandsynlighed er sket i forbindelse med den kirurgiske rodbehandling den 10. september 2013 på tanden 6-, hvor der sket en påvirkning af tanden 7-.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at man ved en skånsom teknik eventuelt suppleret med peroperative røntgenoptagelser havde undgået at berøre tandroden 7- i forbindelse med fjernelse af rodspidsen og det knækkede instrument i den bagudvendende tandrod på tanden 6-. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt herefter, at implantatbehandling for tanden 7- ikke kan godkendes, da man ikke skal udføre implantatbehandling i et område med kroniske fantomsmerter. Der kan derfor tilkendes en kompensation på 4.000 kr. for tabet af tanden 7-.

Codan fandt videre på baggrund af den foreliggende materiale, at den overfladiske skade på den mesiofaciale rod i regio 7- ikke kan være årsagen til patientens kroniske smerter, eftersom skaden netop er overfladisk og dermed ikke har ramt nerven. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén.

Codan fandt endvidere, at det forhold, at smerter aftog, men så kom tilbage igen, underbygger vurderingen om, at det er selve grundlidelsen caries, som skulle behandles og blev behandlet, der er årsagen til patientens smerter. Patientens kroniske smerter skyldes derfor ikke den udførte rodbehandling den 10. september 2013. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 31. marts 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke på det foreliggende grundlag kan afgøres, om det kirurgiske indgreb på tanden 6- med overvejende sandsynlighed har medført, at der eventuelt er opstået neurogene smerter.

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på en vurdering og afgørelse på grundlag af en neurosensorisk undersøgelse.

Idet der henvises til Tandskadeankenævnets afgørelse af dags dato i ankesag 3256/16 stadfæster nævnet i øvrigt Codans afgørelse i den foreliggende sag med den af Codan anførte begrundelse.