3237-16

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Skadesomfanget. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der den 20. juli 2000 fik diagnosticeret caries i tanden 7-. Den 7. september 2000 blev tanden -5 behandlet med en fyldning. Den 8. februar 2001 blev tanden 7- behandlet med en fyldning for caries diagnosticeret den 20. juli 2000. Den 22. februar 2001 blev tanden +7 behandlet med en fyldning. Den 17. maj 2001 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden 6-, og der blev indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 11. juni 2001. Den 15. august 2001 blev tanden 7- igen behandlet med fyldning. Den 1. oktober 2001 blev tanden 6- behandlet med en fyldning. Den 21. februar 2002 blev der diagnosticeret caries i tanden +5 og tanden 7- blev behandlet med en fyldning. Den 3. april 2002 blev der indledt rodbehandling af tanden +7, som blev afsluttet den 1. maj 2002. Den 24. juli 2002 og den 14. marts 2003 blev tanden 7- behandlet med fyldninger. Den 12. maj 2003 blev tænderne 6- og -5 igen behandlet med fyldninger. Den 20. oktober 2003 blev tanden -5 igen behandlet med en fyldning. Den 22. december 2003 blev tanden 7- igen behandlet med fyldning. Den 18. august 2004 blev tanden 4+ behandlet med en fyldning. Den 2. november 2004 blev tanden -5 igen behandlet med en fyldning. Den 13. december 2004 blev tanden +5 behandlet for cariesangrebet konstateret den 21. februar 2002. Den 19. april 2005 blev tænderne 4+ og +7 igen behandlet med en fyldning. Den 11. maj 2005 blev det konstateret, at tanden +7 var knækket i niveau med tandkødet. Tanden blev derfor dækket med plast flere gange. Den 9. februar og den 13. marts 2006 blev tanden 7- igen behandlet med fyldning. Den 9. juni 2006 blev tanden -5 igen behandlet med en fyldning, og den 13. juni 2006 blev der indledt rodbehandling af tanden -5, som blev afsluttet den 29. juni 2006. Den 5. september og igen den 8. december 2006 blev tanden 7- igen behandlet med fyldninger. Den 6. februar 2007 blev tanden +6 behandlet med en fyldning. Den 31. marts 2007 blev det noteret, at tanden 7+ havde tabt en fyldning og at tanden var så destrueret at fjernelse af tanden blev anbefalet. Efterfølgende blev tanden 7+ dækket med plast flere gange. Den 8. maj 2007 blev der indledt rodbehandling af tanden 6-, som blev afsluttet med montering af kronen den 7. juni 2007, hvor tanden +5 ligeledes blev behandlet med en fyldning. Igen den 4. februar 2008 blev tanden +5 behandlet med fyldning. Den 15. januar og igen den 23. maj 2008 blev tanden 1+ behandlet med fyldning. Den 16. december 2008 blev tanden 7- behandlet med fyldning. Den 10. juni 2009 blev der diagnosticeret caries i tanden +6 og patienten blev anbefalet at få fjernet tanden +7. Den 28. juli 2009 blev der igen anbefalet udtrækning af tanden +7, men patienten ønskede at bevare tanden. Den 13. august 2009 blev tanden 1+ igen behandlet med en fyldning. Den 28. juli 2010 blev tanden 1- behandlet med en ny fyldning. Den 21. november 2011 blev det igen anbefalet at få tænderne 7+ og +7 trukket ud. Den 19. marts 2012 blev tanden +6 behandlet med en fyldning for cariesangrebet diagnosticeret den 19. marts 2012. Den 5. oktober 2012 blev tanden +5 igen behandlet med en fyldning. Den 10. december 2012 blev tanden 5- behandlet med en fyldning og den 8. januar 2013 blev tanden -6 behandlet med en fyldning. Den 6. februar 2013 blev tanden 5- igen behandlet med en fyldning. Patienten skiftede herefter tandlæge på samme klinik. Den 8. november 2013 henvendte patienten sig med løs fyldning i tanden -5, som blev fjernet og i den forbindelse fulgte rodfyldningen med ud. Der blev i den forbindelse anbefalet udtrækning af tanden -5. Den 8. januar 2014 henvendte patienten sig med tabt fyldning i tanden 4-, som blev behandlet. Der blev desuden konstateret caries under fyldningen i tanden 5-, men patienten ønskede ikke behandling af tanden på daværende tidspunkt. Den 23. april 2014 blev patienten undersøgt og der blev konstateret et betydelig behandlingsbehov med caries i flere tænder. Patienten blev derfor informeret herom samt om behovet for en endelig behandlingsplan. Patienten ønskede imidlertid at tænke over dette og vende tilbage. Den 24. maj 2014 skiftede patienten til en ny tandlæge på en anden klinik, hvor der blev konstateret caries i flere tænder, og der blev efterfølgende foretaget udtrækning af tænderne 7+,+5,+7,5-,-5 og -6, fyldningsbehandling af tænderne 6+,5+,3+,2+,1+,+2,+3 samt midlertidig fyldning i tanden 6-, som havde en usikker prognose. Desuden blev der foretaget rodbehandling af tanden +6 og 7-, kronebehandling af tanden 4+ og brobehandling til erstatning af tænderne -5,6 med bropiller på tænderne -3,-4 og -7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at få et funktionelt tandsæt.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. januar 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at journalføringen frem til tandlægeskiftet i 2014 for så vidt angår diagnostik er utilstrækkelig. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser og behandlingsmæssige overvejelser. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse eller andet skulle være særligt disponeret for udvikling af caries. Der er ikke foretaget en kritisk vurdering af hjemmetandplejen med henblik på eventuel motivation og instruktion til forbedring heraf. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten har udvist nedsat samarbejdsvilje eller afslået anbefalede behandlinger.

Codan fandt derfor sammenfattende, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at patienten igennem årene var blevet informeret om sygdomme i tandsættet og systematisk, at der var taget røntgen til tidlig diagnostik af caries samt at de røntgenoptagelser, der blev taget, var blevet vurderet og resultatet noteret i journalen. På baggrund heraf skulle patienten have været videre informeret om behandlingsalternativer med priser, prognose og risiko for komplikationer. Ved afslag skulle der være informeret om konsekvenserne heraf. Bedst mulig behandling havde ligeledes indebåret, at nødvendige behandlinger var blevet udført på baggrund af de kliniske fund og røntgenfund og at der var udført forebyggende behandling med motivation og instruktion i hjemmetandpleje.

Codan fandt derfor, at den manglende rettidige diagnostik og behandling har medført, at tænderne +5, 5-,-5 og -6 er mistet, og at behovet for rodbehandling og stiftopbygning af tanden +6 samt behovet for rodbehandling af tanden 7- er opstået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt desuden, at tabet af tanden 7+ skyldes grundlidelsen caries og følgetilstande dertil. Røntgen fra den 10. juni 2009 viser, at der ikke er meget tandsubstans tilbage af tanden 7+ og at der betydelige tab af knogle omkring tanden. Tanden 7+ kunne derfor allerede i 2009 ikke bevares længere.

Codan fandt videre, at omlavningen af de eksisterende fyldninger i tænderne 6+,5+,3+,2+ og 1+ skyldes grundlidelsen caries. Et eventuelt behov for rodbehandling af tanden 1+ vil ligeledes skyldes grundlidelsen caries.

Codan fandt endvidere, at behovet for kronebehandling af tanden 4+ også skyldes følgetilstande til grundlidelsen caries. Røntgen fra den 9. januar 1997 viser et stort substanstab af tanden 4+, hvilket yderligere øges igennem årene, dokumenteret på røntgenoptagelserne.

Codan fandt desuden, at tabet af tanden +7 også skyldes grundlidelsen caries, da røntgen fra 2. maj 2002 viser betydelig tab af tandsubstans af tanden +7 samt tab af knogle omkring tanden og rodspidspidsbetændelse. Tanden +7 kunne derfor allerede i 2002 ikke længere bevares.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for sine behandlingsudgifter til tænderne 4+,7+,+7,6+,5+,3+,2+ og 1+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 14. januar 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tabet af tanden +7 er en følge af mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgiften til bro eller implantat-behandling. Der skal dog foretages fradrag for opbygning og krone, da tanden under alle omstændigheder skulle behandles hermed for at bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og ikke udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag skal fremsende til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes. Alternativt kan der tilkendes en godtgørelse på 4.000 kr. for tab af tanden.

Nævnet finder videre, at tanden -4 mistes som følge af mangelfuld diagnostisk og behandling af caries. Der kan derfor tillige tilkendes erstatning for udgifterne til den femleddede bro regio -3,4,5,6,7,8 samt udtrækning af tænderne -4 og -5. Der skal dog foretages fradrag for opbygning af -5 samt kroner på tænderne -4,5,6, da disse behandlinger under alle omstændigheder skulle have været udført for at bevare tænderne på længere sigt. Regninger herfor skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse.

For så vidt angår tanden 4+ finder nævnet, at behovet for krone er en følge af grund-lidelsen caries og ikke den udførte behandling eller mangel på samme. For så vidt angår tanden 7+ finder nævnet, at tabet af tanden 7+ tillige skyldes grundlidelsen caries. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til erstatning af denne tand.

Nævnet stadfæster Codans afgørelse for så vidt angår de øvrige tænder.