Skip to content

3240-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Atypiske ansigtssmerter og hovedpine. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Atypiske ansigtssmerter og hovedpine. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der den 10. september 2010 fik indledt rodbehandling af tanden +4 på grund af caries, som involverede tandnerven. Den 20. september 2010 var rodkanalerne lugt og symptomfrie, og tanden +4 blev derfor rodfyldt i to rodkanaler. Den 11. april 2012 blev det noteret, at tanden +4 var let øm og tanden blev derfor aflastet. Den 17. og 24. april 2012 blev der ordineret antibiotika. Den 30. april 2012 blev røntgen beskrevet med intet at bemærke på rodspidserne af tanden +4 og der blev anbefalet kirurgisk rodbehandling af tanden +4. Den 11. maj 2012 foreslog patienten udtrækning af tanden, men der blev aftalt forsøg på revision af rodbehandlingen. Der blev derfor den 15. maj 2012 indledt revision af rodfyldningen i roden ud mod kinden. Roden ind mod ganen blev vurderet ikke behandlingskrævende. Efter flere behandlingsseancer blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden +4 den 4. juni 2012. I den forbindelse blev der identificeret en ekstra rod ud mod kinden, og alle tre rødder blev rodfyldt til rodspidsen. Den 7. juni 2012 blev den ekstra rod udrenset til kontakt med rodfyldningen på rodspidsen og den 12. juni 2012 blev den ekstra rod rodfyldt. Den 19. juni 2012 var tanden bankeøm og blev slebet ud af bid. Den 27. juni 2012 blev der indsat en blød bidskinne. Den 23. august 2012 var der ømhed i tyggemusklerne og der blev anbefalet hård bidskinne. Desuden blev det noteret, at patienten var i behandling hos en neurolog. Af journalen fra den 23. august 2012 fra neurolog fremgår det, at patienten beskrev akut debut af voldsom hovedpine i venstre side af hovedet den 8. februar 2012. Smerterne opstod spontant under samtale og forsvandt efter ca. 10 dage. Primo marts 2012 opstod der smerter i tanden +4 og herefter var der intermitterende smerter, der aftog ved fysisk aktivitet og tiltog ved ro, ligesom smerterne blev forværret ved koncentreret arbejde. Scanningen blev beskrevet med kontakt mellem nervus trigeminus og hjernearterie samt med ødemagtig dannelse ved rodspidserne af tanden +4. Det blev vurderet, at der ikke var direkte sammenhæng mellem de akutte smerter i februar 2012, der havde karakter af vasculær hovedpine og de senere smerter, der klart kunne lokaliseres til tanden +4. Der blev herefter stillet diagnosen atypiske ansigtssmerter. Den 12. november 2012 var patienten til undersøgelse på sygehuset, hvor forholdene i mundhulen fandtes upåfaldende. Røntgen blev beskrevet med opklaring på rodspidserne af tanden +4 og patienten blev henvist til yderligere undersøgelse hos egen tandlæge. Hvis røntgen efter 2-3 måneder viste insufficient heling, burde tanden trækkes ud og ellers henvisning til Rigshospitalet. Den 4. januar 2013 blev røntgen beskrevet af tandlægen med mulig rodspidsbetændelse ved tanden +4, og den 2. april 2013 var der tiltagende gener ved tanden +4. Røntgen blev beskrevet som tidligere. Den 19. juni 2013 opsummerede en neurolog forløbet og konkluderede, at han var i diagnostisk vildrede, men at det ikke kunne afvises, at årsagen til smerterne var den konstaterede kontakt mellem ansigtets følenerve og hjernearterien, selv om der ikke neurologisk var tegn på trigeminusneuralgi. Der blev henvist til hovedpineklinikken. Den 16. oktober 2013 konkluderede hovedpineklinikken, at symptomerne ikke umiddelbart var forenelige med trigeminusneuralgi eller Hortons hovedpine. Der blev derfor stillet diagnosen atypiske ansigtssmerter. Ifølge brev af 17. december 2013 til egen læge var der nu alene persisterer smerter i venstre tinding og smertejagene fra tanden +4 var væk. Lettelsen af symptomerne, der typisk optrådte sidst på dagen og ved nedsat fysisk aktivitet blev tilskrevet medicinsk behandling. Generne trigges ved lys, men var generelt nedsat. Forholdene omkring tanden +4 fandtes upåfaldende. Det blev konkluderet, at der var en langsom bedring efter medicinsk behandling af smerter efter længerevarende infektiøst forløb ved tanden +4. Den 29. marts 2015 blev der foretaget retrograd rodfyldning af tanden +4 med Super Eba og der blev ordineret penicillin og smertestillende.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. Desuden søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 14. januar 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der er tale om langvarigt smerteforløb, hvis årsag ikke med sikkerhed har kunnet fastlægges. I den forbindelse anføres det, at det fremgår af undersøgelse hos neurolog, at smerterne kan være forårsaget af kontakt mellem ansigtets følenerve og hjernearterie, mens specifik sammenhæng mellem behandling af tanden +4 og smerterne ikke har kunnet fastslås.

Codan fandt derfor, at der er tale om smerter med anden årsag end problemerne omkring tanden +4, selv om der kan ses et vist tidsmæssigt sammenhæng.

Codan fandt således, at der ikke er sket en skade som følge af den udførte rodbehandling af tanden +4, eftersom der ikke er årsagssammenhæng mellem tandbehandlingen og smerterne. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 14. januar 2016, som anført nedenfor.

For så vidt angår smerterne i form af atypiske ansigtssmerter finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at disse har årsag i den meget lille betændelsesproces ud for rodspidsen, den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Endelig finder nævnet, at lokalisationen af hovedpinen er således, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den har relation til +4.

Nævnet finder videre, at røntgenbillede fra den 30. januar 2009 viser et dybt cariesangreb i tanden +4, hvilket tillige blev diagnosticeret. Imidlertid fremgår det ikke af journalen, hvorfor cariesangrebet ikke blev behandlet. Det findes i den forbindelse overvejende sandsynligt, at videreudviklingen af caries til kontakt med tandens nerve kunne have været undgået, hvis cariesangrebet var blevet behandlet i 2009. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling, kirurgisk rodbehandling samt opbygning og krone af tanden +4. Regninger og behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse.