3308-16

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende tab af anden tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der den 9. januar 2013 fik fjernet en rodspidscyste på tanden +1 af egen tandlæge. Den 28. april 2014 blev tanden +3 fjernet på grund af en flækket rod. Patienten blev herefter henvist til den behandlende tandlæge for implantatisættelse, hvor det den 23. juni 2014 blev noteret, at knoglen på ydersiden i regio +2,3 var sunket voldsomt. Der blev foretaget et kirurgisk indgreb, hvor der blev fundet en defekt i den ydre knogleskal og der blev isat et implantat dybt i regio +2,3. Der blev taget et røntgenbillede, som fandtes at vise, at implantatet sad fint, men lidt på skrå. Den 30. juni 2014 konstaterede egen tandlæge pæn heling og at implantatet regio +2 var placeret meget dybt. Den 1. oktober 2014 blev der monteret en helingsskrue og den 8. oktober 2014 blev der udført forberedende arbejde til krone. Den 17. december 2014 blev der monteret dobbelte metalkeramikkroner +2,3. Den 5. februar 2015 var skruen gået løs og blev derfor strammet igen. Den 23. november 2015 havde patienten ømhed ved tanden +1 og der blev derfor ordineret penicillin. Den 2. december 2015 var kronen på tanden +1 løs. Tandlægen fandt, at tanden var flækket på ydersiden til under tandkødsranden og kronen blev recementeret midlertidigt. Tandlægen fandt videre, at sagen skulle vurderes af en specialtandlæge. Ifølge journalen fandt specialtandlægen, at tanden +1 skulle fjernes, og at der var to behandlingsmuligheder. Den ene mulighed er, at tanden rekonstrueres med en bro på tænderne 2+ og 1+ med altanled for +1, mens den anden mulighed indebærer, at implantatet +3 fjernes samt isættelse af implantater i regio +1 og +3, som skal være en tre-leddet bro.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juni 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at det ved vurderingen er indgået, at udgangspunktet for behandlingen med implantatisættelsen den 11. juni 2014 var en kendt knoglemangel i det planlagte placeringsområde. Denne forventning bekræftes den 23. juni 2014, hvor der blev beskrevet mangel af den ydre knogleskal. Konsekvensen heraf bliver, at implantatet isættes overvejende sandsynligt med en 45-graders vinkling i retning opad, fordi der er knogle der og fordi en ret vinkel parallelt med nabotanden +1 er umulig som følge af områdets knogletab.

Tryg fandt derfor, at implantatet må være placeret, så en direkte forlængelse peger ud af munden i nedadgående retning.

Tryg fandt videre, at på røntgen ses implantatet overlappende rodspidsområdet for tanden +1. Det skyldes overkæbens runding og andre billeder viser en parallelitet mellem implantat og tanden +1, f.eks. billedet fra den 23. juni 2014. Sygdomshistorikken for tanden +1 er uafhængig heraf. Denne tand er flækket, tidligere rodspidsbehandlet og må forventes tabt som følge af den sygdomshistoriske svækkelse, grundlidelsen.

Tryg fandt endvidere, at hvis man vælger en rekonstruktion af tanden +1 med en implantatbåret treleddet bro, skal implantatet fjernes og der skal foretages knogleopbygning i området.

Tryg fandt herefter, at fjernelse af implantatet og isættelse af et nyt kan ske på samme præmisser som tidligere. Der er derved tale om omgørelse af tidligere behandling. Omgørelse er ikke dækket af loven.

I den forbindelse fandt Tryg, at knogleopbygningsbehovet er en følge af den flækkede rod på tanden +3 og tidligere sygdom i området, altså grundlidelsen. Behandling af grundlidelse er ligeledes ikke omfattet af loven.
Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at den udførte implantatbehandling regio +2,3 ikke med overvejende sandsynlighed er årsagen til fraktur af tanden +1 og dermed tab af tanden.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.