3325-16

Beskrivelse:

Rod- og kronebehandling og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 49-årig kvinde, der den 7. april 2015 fik konstateret en defekt fyldning i tanden -6. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise normale forhold ved tanden -6. Der blev herefter aftalt kronebehandling af tanden. Tanden -6 blev derfor præpareret til krone den 14. april 2015, hvor der tillige blev taget aftryk. Samme dag blev kronen cementeret og der blev taget kontrolrøntgen heraf. Den 23. april 2015 havde patienten symptomer fra både tænder og musklerne i underkæben i venstre side. Tænderne -6,7 fandtes at være lidt perkussionsømme, hvilket tandlægen fandt skyldtes caries i -7, som kunne ende med en rodbehandling. Fyldningen i tanden -7 blev derfor skiftet den 27. april 2015 og den 28. april 2015 henvendte patienten sig med kraftige smerter i venstre underkæbe, mest fra -6. Klinisk var -6 perkussionsøm, mens -7 var mindre øm. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden -6. Den 29. april 2015 henvendte patienten telefonisk, da hun havde haft det dårligt på grund af bedøvelsen og stadig havde lidt murren i tanden. Den 5. maj 2015 kontaktede tandlægen patienten og ifølge journalen havde patienten symptomer ved tygning af hårde emner, men kunne ikke sige om det var fra -6 eller -7. Den 9. juni 2015 blev rodbehandlingen færdiggjort med en rodfyldning og plastfyldning. Der blev taget røntgenkontrol, som fandtes at vise en mulig rodfraktur. Ifølge journalen blev patienten informeret herom.

Patienten søger nu om erstatning for mistet tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. juni 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er en sammenhæng mellem rodbehandlingen af tanden -6 og den opståede rodfraktur. I den forbindelse fandt Codan, at det er muligt, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem rodbehandlingen og konstateringen af rodfrakturen på den forreste rod af tanden -6, men behandlingen med udrensning med rodinstrumenter kan ikke overføre kræfter, der vil være i stand til at frakturere en tandrod.

Codan fandt derfor, at årsagen til rodfrakturen skal findes i forhold ved tyggebelastningen eller anden belastning.

Codan fandt endvidere, at det ikke har været muligt at diagnosticere rodfrakturen tidligere, men at frakturen sandsynligvis har været den udløbende årsag til behovet for rodbehandling af tanden -6. Der er dermed ikke sket en skade som følge af den udførte behandling og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 7. juni 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den opståede rodfraktur er en følge af den udførte rod- og kronebehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.