3309-16

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Skadesomfanget. TSAN ændrede Codans afgørelse og hjemviste til fornyet behandling vedrørende opdeling af skaderne mellem flere skadevolder.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 85-årig mand, der regelmæssigt har gået til undersøgelse og tandrensning i periode fra 1973 til 2013. Den 30. marts 2000 blev tanden 7- behandlet med en fyldning. Den 30. oktober 2000 blev tanden +4 behandlet med en fyldning. Den 13. juni 2001 blev der konstateret caries i tanden +8, men patienten ønskede kun at få fjernet tanden, hvis der kom smerter. Den 10. januar 2002 blev tanden +7 behandlet med en fyldning. Den 1. august 2003 blev det igen noteret, at der var caries i tanden +8, men patienten ønskede ikke behandling heraf. Den 21. april 2004 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning. Den 10. februar 2005 blev tanden +6 behandlet med en fyldning, mens tanden +7 blev behandlet med en fyldning igen den 22. august 2005. Den 7. februar 2006 blev tanden 7+ igen behandlet med en fyldning og den 11. september 2006 blev tanden +6 igen behandlet med en fyldning. Den 5. november 2009 blev tanden 7- igen behandlet med en fyldning og igen den 14. december 2009. Ifølge journalen fra den 13. november 2013 skulle tanden 7+ observeres og den 4. december 2013 blev tanden behandlet med en fyldning. Ifølge journalen var tanden så destrueret, at den burde fjernes, men patienten ønskede at vente hermed. Desuden blev det konstateret, at der var caries under keramikkronen på tanden +6, og at kronen ville mistes, hvis cariesangrebet skulle behandles. Den 3. marts 2014 blev cariesangrebet i tanden +6 behandlet uden garanti. Det blev desuden noteret, at tanden mistes, men at patienten ikke ønskede tanden fjernet. Den 14. maj 2014 blev der foretaget dybdegående tandrensning af tanden +7 og ifølge journalen var der tandkødslomme på 6 mm. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 1. juli 2014 blev konstateret caries i tænderne 7+,6+,+2 og 5-. Desuden var tanden +8 knækket. Den 30. juli 2014 viste røntgen betydelige tab af knogle omkring tanden 7- samt caries i tanden 5-. Broen på tænderne 7- og 5- var løs og tænderne 7-,5- og 7+ kunne ikke bevares. Den løse bro på tænderne 7- og 5- blev herefter fjernet, hvorefter tænderne 7-, 5- og 7+ blev fjernet operativt. Den 18. august 2014 blev der taget supplerende røntgen, som viste, at kronen på tanden +6 ikke havde et tæt og sikkert ringgreb. Desuden sås der caries i forbindelse med kronen på tanden +5 og rodspidsbetændelse på tænderne +6 og +7. Den 20. oktober 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden +7, som blev fortsat den 13. november 2014 og afsluttet med en rodfyldning den 24. november 2014.

Patienten søger nu om erstatning for de mistede tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. april 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 1.661,48 kr. i erstatning samt 8.000 kr. i kompensation for tab af tænderne 7-,5-, i alt 9.661,48 kr.

Codan fandt, at der kan ydes erstatning til udgifterne for udtagning af tanden +6. Der kan ikke ydes erstatning til behandling med unitor i underkæben, men tabet af tænderne 7- og 5- kan kompenseres med 4.000 kr. pr. tand.

Codan fandt videre, at tanden +4 var restaureret med en krone eller fyldning og nu er der gennemført behandling med en ny krone. Den oprindelige betingelse for erstatning herunder rodbehandling af tanden +4 er således ikke indtrådt og dermed er der tale om omgørelse af den oprindelige kronebehandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Codan fandt desuden, at tanden 6+ var restaureret med en krone og nu er der gennemført behandling med en ny krone. Den oprindelige betingelse for erstatning, herunder rodbehandling af tanden 6+ er således ikke indtrådt og dermed er der tale om omgørelse af den oprindelige kronebehandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist bemærkes, at Tandskadeankenævnet er forpligtiget til at træffe en materielt rigtig afgørelse, og nævnet kan i den forbindelse også ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om erstatningsansvar, også når en sådan ankeafgørelse vil være til skade for patienten.

Tandskadeankenævnet finder, at de opståede skader hos patienten ikke alene kan henføres til den mangelfulde diagnostik og behandling hos tandlægen, men også kan henføres til de mangelfulde kroner og broer, som ifølge journalen er udført i Sverige. I den forbindelse bemærkes, at det fremgår af Codans afgørelse, at der tillige er lagt vægt på, at krone- og brobehandlinger er mangelfulde.

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på opdeling og opgørelse af skaderne som følge heraf, således at der alene tilkendes erstatning for skaderne, der kan henføres til den mangelfulde diagnostik og behandling, som kan tilskrives behandlingen hos tandlægen.

Som en konsekvens heraf ophæves Codans afgørelser af 9. november 2015 og 12. april 2016, og de af Codan tilkendte erstatninger bortfalder.