Skip to content

3358-16

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og efterfølgende betændelse og tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Fyldningsbehandling og efterfølgende betændelse og tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der den 10. oktober 2015 fik konstateret knækket fyldning i tanden 7+. Tanden blev derfor behandlet med en amalgamfyldning den 20. oktober 2015. I den forbindelse blev det noteret, at tanden var levende. Ifølge journal fra sygehus blev patienten indlagt den 6. november 2015 med betændelse rundt om hjertet, som behandles med antibiotika. Den 19. november 2015 tog tandlægen røntgen af tanden 7+. Det blev desuden noteret, at patienten havde fået betændelse i hjertet. Det blev derfor aftalt, at tanden 7+ skulle trækkes ud, hvis infektionstallet ikke faldt. Den 21. december 2015 var patienten til undersøgelse hos anden tandlæge, som den 28. december 2015 trak tanden ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fyldning, samt for at behandlingen har været årsag til betændelse rundt om hjertet og sygemelding.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at journalen dokumenterer, at tanden 7+ den 20. oktober 2015 fremstod med dybt hul med tæt forbindelse til tandens nerve, hvorfor tanden blev genopbygget med plast. I den forbindelse fandt Tryg, at der ikke er noget, der tyder på, at behandlingen ikke blev udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Tryg fandt videre, at tanden 7+ blev udtaget grundet grundlidelsen caries og følge-tilstande hertil. Der er dermed ikke sket en skade og formuetab dækkes ikke.

Tryg fandt herefter, at behandlingen med fyldning i tanden 7+ muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for fyldningen må i stedet fremføres over for tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tryg fandt desuden, at det er muligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem debut af perikarditis og behandling af tanden 7+, men der er ikke tilvejebragt den fornødne dokumentation for en årsagssammenhæng mellem debut af perikarditis og tandbehandlingen.

Tryg har i den forbindelse lagt vægt på, at tandens nerve var levende ved fyldnings-terapien den 20. oktober 2015. Den levende tandnerve virker som barriere mod infektion udefra. En overførsel af bakterier fra mundhulen til blodbanen og transport af bakterierne til hjertet kan opstå ved tandlægefaglige procedurer. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt bakterierne i hjertet var specifikke mundhulebakterier, men det er heller ikke afgørende, da bakterieæmi ikke kun optræder efter professionelle procedurer i mundhulen, men også efter tandbørstning, tygning og brug af tandtråd. Der er ikke oplysninger om, at der inden tandbehandlingen var grundlag for forebyggende antibiotikaterapi. Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at patientens komplikationer med hjertet havde årsag i tandbehandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. august 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 7+ mistes som følge af grundlidelsen caries og følgetilstande hertil og ikke den udførte tandbehandling. Desuden findes det ikke overvejende sandsynligt, at den udførte behandling af tanden 7+ skulle være årsag til den konstaterede perikarditis.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.