3392-16

Beskrivelse:

Tandudtrækning med efterfølgende betændelse til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der den 6. februar 2016 fik konstateret caries i tanden -8. Der blev taget røntgen af tanden, hvorefter der fandtes indikation for udtrækning af tanden. Tanden blev derfor trukket ud den 4. april 2016 ved hjælp af luxator og under anlæggelse af lokalbedøvelse med Scandonest. Den 6. april 2016 henvendte patienten sig akut, da hun havde stærke smerter efter udtrækningen og ifølge journalen kunne patienten næsten ikke gabe, var hævet i halsen og havde svært ved at synke. Der blev derfor ordineret penicillin. Den 7. april 2016 henvende patienten sig telefonisk, da hun følte sig mere hævet end dagen før og ikke kunne synke. Patienten følte, at penicillin ikke virkede og tandlægen informerede om, at der kunne gå op til et døgn, før den virkede. Patienten blev desuden informeret om, at det var vigtigt, at hun sad op for at skabe frie luftveje. Hvis det blev værre, måtte patienten kontakte skadestuen, da de kunne give penicillin på en anden måde. Ifølge journal fra sygehus henvendte patienten sig samme dag, da hun ikke længere kunne synke medicinen. Patienten klagede over kraftige synkesmerter samt over, at hun ikke kunne åbne munden og havde en fornemmelse af, at halsen var hævet. Patienten blev herefter overflyttet til andet sygehus med henblik på tilsyn. Efter undersøgelse blev diagnosen abscessus et phlegmonis oris stillet, men der fandtes ikke indikation for incision og drænage af absces på daværende tidspunkt. Patienten blev herefter sat i behandling med medicin og indlagt. Den 9. april 2016 blev patienten udskrevet efter eget ønske. Den 18. april 2016 var patienten til kontrol og havde ingen væsentlig klager, dog var der fortsat nedsat gabeevne. Der fandtes tegn på heling og ingen tegn på infektion og hævelse. Desuden blev der fundet behov for yderligere opfølgning i TMK-regi.

Patienten søger nu om erstatning, af hun fik omfattende infektion efter udtrækningen og havde smerter, hævelse og ikke kunne gabe. Patienten har derfor været indlagt og dermed sygemeldt.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen. Ifølge journalen fra den 7. april 2016 havde patienten fortsat smerter, gabebesvær og hævelse. Patienten blev i den forbindelse informeret om, at patienten skulle søge skadestuen, hvis yderligere synke- eller gabebesvær opstod.

Tryg fandt videre, at den erfarne specialist aktivt havde sørget for at henvise patienten til videre behandling på sygehuset via egen læge. Der skulle have været givet bredspektret antibiotika for at sikre, at der ikke skete en spredning. Hvis der var iværksat en hurtigere behandling med bredspektret antibiotika, kunne det havde sikret et mere skånsomt forløb.

Patienten er derfor berettiget til erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 1.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. oktober 2015, men med ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at bedst mulige behandling havde tilsagt, at patienten allerede den 6. april 2016 var blevet henvist til sygehus via egen læge, da hun havde synkebesvær og hævelse under kæben. Det findes i den forbindelse overvejende sandsynligt, at forløbet i så fald ville have været mere skånsomt.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.