3384-16

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende rodfraktur og tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der i perioden fra 2000 til 2009 blev behandlet for parodontose med dybe tandkødslommer, specielt i overkæbefronten. I 2002 blev tanden 6+ desuden forsynet med plastfyldning samt efterfølgende rodbehandlet. I januar 2006 blev det fundet, at der var behov for en protetisk løsning og i maj 2007 revurderede man behandlingsindsatsen mod parodontose og en kirurgisk behandling blev overvejet. Den 21. februar 2008 henvendte patienten sig med murren fra regio 2+ og det blev konstateret, at der var mindre end 10% fæste. Der blev ilagt metronidazol samt ordineret penicillin. Desuden blev behandlingsmulighederne drøftet. I 2009 blev tænderne 6+ og +7 fjernet på grund af caries og den 29. maj 2009 blev patienten anbefalet fremstilling af en fuldbro til overkæben. Den 12. juni 2009 blev tænderne 5,4,3+3,4,5 tilboret til kroner som bropiller til fremtidig bro og den 23. juni 2009 blev tænderne 2,1+1,2 trukket ud. Desuden blev der fastgjort en bro fra 6+ til +6 med 5,4,3+3,4,5 som bropiller og 6+6 som svæveled. Ifølge journalen fra den 8. juli 2009 blev der konstateret pæn heling og patienten var tilfreds med broen. Den 5. maj 2010 kontaktede patienten tandlægen på grund af gener ved +4,5 og der blev konstateret bankeømhed svarende til +3,4,5 samt fordybet tandkødslommer på 5-6 mm på forreste sideflade af +4. Røntgen blev beskrevet som værende ”obs for rodspidsbetændelse +3,4”. Der blev derfor ordineret antibiotika. Da patienten fortsat havde smerter, blev der den 12. maj 2010 påbegyndt rodbehandling af tanden +4, som blev rodfyldt den 8. juni 2010. Ifølge journal fra anden tandlæge blev der den 22. oktober 2014 indledt parodontose-behandling. Den 30. december 2014 konstaterede den behandlende tandlæge rodspidsbetændelse og parodontose på +3, hvorfor der blev indledt rodbehandling af tanden samme dag. Rodbehandlingen blev fortsat den 7. januar 2015, hvor tanden tillige blev rodfyldt. Den 11. februar 2015 noterede anden tandlæge, at patienten havde konsulteret den behandlende tandlæge på grund af problemer med +3, der var blevet rodbehandlet. Der blev konstateret caries i kronekanten og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden. Ifølge journalen fra den 18. februar 2015 fra den behandlende tandlæge var der problemer efter rodbehandlingen af tanden +3 og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden +3. Tanden blev der fjernet ved operation den 19. februar 2015. Ifølge journalen blev en del af roden efterladt og fjernelsen ville kræve afmontering af broen samt evt. ny bro. Ved kontrol den 27. marts 2015 var der intet at bemærke vedrørende tanden +3 og den 14. december 2015 blev tanden +5 afglattet efter porcelænsfraktur. Ifølge journalen fremstod broen slidt og der blev anbefalet ny bro. Den 29. marts 2016 noterede den anden tandlæge, at der var smerter ved venstre side af overkæben, og der blev konstateret rodspidsbetændelse ved +5 (+4), der var rodbehandlet samt efterladt rod ved +3. Det blev anbefalet at få roden fjernet samt revision af rodfyldningen i +4. Den 7. april 2016 blev der indledt revision af rodfyldningen i +4, men behandlingen kunne ikke umiddelbart gennemføres. Patienten blev derfor henvist til en ny tandlæge, som konstateret en efterladt rod ved +3 samt tandkødslomme på 8 mm på forreste sideflade af +4, hvilket gav mistanke om rodfraktur. Den 3. juni 2016 blev der konstateret en længdegående rodfraktur +4, som medfører, at tanden bør fjernes.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til broen i overkæben, øvrige udgifter samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. september 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at broen, der blev monteret i 2009, ud fra journaloptegn-elserne og røntgenbillederne er fremstillet på korrekt grundlag og udført bedst muligt. Der opstår efterfølgende behov for rodbehandling af +3 og +4. Behov for rodbehandling af tænder, der er forsynet med kroner, opstår statistik i ca. 10% af samtlige tilfælde. Rodbehandlingsbehovet er derfor en kendt komplikation til behandlingen og udgør ikke en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at rodbehandlingen af tanden +3 også er udført bedst muligt. Tanden fjernes efterfølgende på grund af, at rodbehandlingen ikke lykkedes. Følger af, at en behandling ikke lykkes, er ikke isoleret set en skade i lovens forstand.

Tryg fandt desuden, at rodbehandlingen af +4 blev forsøgt omgjort på grund af fortsatte smerter. Under omgørelsen konstateres længdegående rodfraktur, hvorfor +4 ikke kan bevares. Tanden mistes ikke som følge af rodbehandlingen hos tandlægen, men derimod som følge af selve grundlidelsen rodfraktur. Tabet af +4 er derfor ikke en skade i lovens forstand, hvorfor der ikke kan ydes erstatning til denne.

For så vidt angår det forhold, at patienten ønsker erstatning for udgiften til den oprindelige bro, der efter patientens opfattelse ikke har holdt tilstrækkeligt længe, fandt Tryg, at det forhold, at et arbejde ikke opfylder forventningerne ej heller er en skade i lovens forstand. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udført behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer dermed Trygs afgørelse af 23. september 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 29. maj 2009 viser, at tanden +3 var stærkt svækket forud for brobehandlingen regio 6+ til +6 og derfor ikke var egnet til at fungere som bropille. Dette har med overvejende sandsynlighed været årsagen til, at der efterfølgende opstod rodfraktur af tanden +4. Tabet af tanden +4 er derfor en følge af den udførte brobehandling.

For så vidt angår behovet for rodbehandling af tanden +3 finder nævnet, at årsagen hertil er grundlidelsen i form af caries og ikke den udførte brobehandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.

På grundlag af ovenstående sendes sagen herefter til Tryg til videre foranstaltning, Der skal indsendes et behandlingsoverslag til Tryg med henblik på godkendelse, før en behandling påbegyndes.