3348-17

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 11. november 2013 for at få rettet tanden 2+, som var placeret ind mod ganen i trangstilling. Ifølge journalen blev patienten informeret om mulighederne og valgte herefter tandregulering med Inman Aligner system. Behandlingen blev herefter indledt den 2. december 2013 og efterfølgende blev fortændernes sideflader beslebet den 16. december 2013, den 6. januar, den 28. januar og igen den 26. marts 2014. Den 19. maj 2015 blev det konstateret, at tænderne nu stod i den ønskede position og der blev taget aftryk til retentionstråd. Den 4. juni 2014 blev det noteret i journalen, at der var mellemrum mellem fortænderne, og at patienten ikke havde benyttet sin skinne de sidste tre dage. Den 22. juni 2014 blev der foretaget retention af overkæbens front og ifølge journalen fra den 18. august 2014 ønskede patienten ikke yderligere beslibning. Den 1. september 2014 blev behandlingen afsluttet med retention. Den 8. oktober 2014 meddelte patienten, at hun syntes, at der var mellemrum mellem fortænderne i overkæben. Den 10. oktober 2014 kontaktede tandlægen patienten og tilbød en ny reguleringsbehandling, men den 3. november 2014 meddelte patienten ifølge journalen, at hun ikke ønskede yderligere behandling.
Patienten søger nu om erstatning for ødelagte tænder samt smerter som følge af behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. august 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten valgte at stoppe behandlingen, inden den var færdig og patientens symptomer skyldes, at biddet ikke var stabiliseret.

Codan fandt videre, at biddet kan blive stabiliseret ved en omgørelse, som kan udføres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Dette er patienten blevet tilbudt, men har afslået tilbuddet.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt således, at der ikke er sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 19. august 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tandreguleringsbehandlingen kan laves om under samme forudsæt-ninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at betændelsen i tandkødet (”ømme tænder”) er en følge af den udførte behandling, men snarere skyldes manglende renholdelse.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.