Skip to content

3459-16

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der den 8. juni 2009 havde knækket tanden 4+. En del af tandens krone blev derfor fjernet ved et kirurgisk indgreb og den 16. december 2009 blev tanden rodbehandlet. Samme dag blev der cementeret en stift og tanden blev restaureret med en plastkrone. Den 7. januar 2011 var tanden knækket og i den forbindelse blev der taget røntgen og aftalt behandling med krone. Tanden blev derfor præpareret til krone den 31. januar 2011, hvor der tillige blev taget aftryk. Kronen blev herefter cementeret den 11. februar 2011 på tanden. Patienten skiftede tandlæge den 8. marts 2012 og den 16. januar 2013 henvendte patienten sig, da kronen på tanden var faldet af. Den 29. januar 2013 blev der taget røntgen af tanden 4+ og det blev konstateret, at tanden var knækket og at kronerestaureringen ikke kunne recementeres. Tanden skal derfor forsynes med en støbt opbygning og ny krone.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt for psykiske mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. september 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at journal og røntgen dokumenterer, at tanden 4+ den 7. januar 2011 fremstod svækket og med lille resttandsubstans.

Tryg fandt på den baggrund, at resttandsubstansen 4+ var for reduceret og svag til at kunne modstå de tyggebelastninger, som tanden ville blive udsat for på længere sig og tanden 4+ var derfor tabt allerede i 2011. Uanset om tanden 4+ var forsynet med støbt opbygning, var det ikke muligt at skabe tæt og sikkert ringgreb på mindst 2 mm på grund af tandens svækkede tilstand.

Tryg fandt derfor, at tanden 4+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen hul og følgetilstande hertil og dermed ikke som følge af den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

I øvrigt bemærkes det, at der tidligere er indgivet klage til Regionstandlægenævnet og der er sket tilbagebetaling af honorar for kronebehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. september 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 7. januar 2011 viser, at tanden 4+ allerede var en stærk svækket tand på daværende tidspunkt. Tanden mistes derfor som følge af grund-lidelsen i form af en svækket tand og ikke som følge af den udførte kronebehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.