3448-16

Beskrivelse:

Behandling med implantater og broer samt efterfølgende udtrækning af tænder. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 82-årig kvinde, der den 6. juli 2007 var til konsultation med henblik på implantatbehandling i venstre side af overkæben. Der blev derfor den 5. december 2007 isat implantater regio +3,+4 og +7. Den 17. april 2008 blev der monteret en bro på implantaterne til erstatning af tænderne +2,+3,+4,+5,+6 og +7. Den 3. maj 2009 blev tanden 3+ fjernet, da den var knækket og den 11. maj 2009 blev tanden 2+ fjernet på grund af caries samt tab af støtteknogle omkring tanden. Den 25. maj 2009 havde patienten ømhed svarende til venstre side af overkæben som ved bihule-betændelse og der blev derfor ordineret antibiotika. Den 23. juni 2009 blev der isat et implantat regio 3+ og den 29. september 2009 blev der monteret en bro på tanden 6+, implantatet regio 3+ og på tænderne 1+ og +1 til erstatning af tænderne 5+,4+,3+ og 2+. Patienten henvendte sig med symptomer fra tænderne 1+ og +1 den 17. november 2009 og i den forbindelse blev patienten informeret om mulig behov for rodbehandling af tænderne. Den 26. november 2009 henvendte patienten sig igen med smerter fra tænderne 1+ og +1. Der blev derfor ordineret antibiotika. Den 1. december 2009 blev broen boret af foran implantatet regio 3+ og der blev indledt rodbehandling af tænderne 1+ og +1. Patienten havde desuden smerter fra tanden 6+ og røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden 6+. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 6+ den 8. december 2009. Den 15. december 2009 og den 21. december 2009 blev der foretaget beslibning af tænderne 7+ og 6+ på grund af for hårdt sammenbid. Ifølge journalen havde patienten fået diagnosticeret en virus i øret. Den 12. januar 2010 havde patienten igen smerter fra tænderne i højre side af overkæben og den 26. januar 2010 blev tanden 6+ fjernet. Desuden blev tænderne 1+ og +1 rodfyldte. Den 2. februar 2010 blev tanden 7+ fjernet på grund af smerter og den 2. marts 2010 havde patienten smerter fra underkæben. Ifølge journalen havde patienten været til ørelæge, som ikke havde fundet sygdomme svarende til ører og bihuler. Den 9. marts 2010 havde patienten fortsat smerter og der blev foreslået udredning hos en neurolog, da symptomerne var ukarakteristiske for tandsmerter. Ifølge journalen havde patienten smerter svarende til overkæben, underkæben samt hovedskallen strækkende sig bagud mod nakken. Den 28. september 2010 blev der konstateret betydelig slid af tænderne i underkæben. Desuden blev det noteret, at patienten led af helvedesild. Den 23. november 2010 blev der monteret en bro på tænderne 1+ og +1 til erstatning af tanden 2+. Den 1. marts 2011 blev der isat implantatet i regio 5+ og 4+ og den 28. marts 2011 var implantatet regio 5+ mistet. Den 21. februar 2012 var broen på implantaterne +3, +4 og +7 løs og det blev konstateret, at implantatet regio +7 var løst. Broen blev derfor fjernet, og der blev fremstillet en midlertidig løsning. Den 30. marts 2012 og den 17. april 2012 blev den midlertidige løsning i venstre side af overkæben remonteret. Den 8. maj 2012 blev den gamle implantatbro tilpasset og monteret i venstre side af overkæben. Den 19. november 2012 blev den gamle implantatbro i venstre side af overkæben remonteret. Den 16. april 2013 skiftede patienten tandlæge, og ifølge journalen havde patienten mistet et implantat og syntes, at de øvrige implantater virkede forkerte. Patienten ønskede en fast forankret løsning som erstatning for de mistede tænder/implantater. I den forbindelse oplyste patienten, at hun havde bidproblemer og tidligere havde fået rykket sammenbiddet længere frem i munden. Desuden at patienten har lidt af helvedesild samt bihule-problemer og var bekymret for, om kroppen var ved at afstøde implantaterne. Patienten mente, at der kunne være noget ved metallet, som hun ikke kunne tåle. Det blev konstateret, at implantatbroen i venstre side af overkæben vippede. Den 18. april 2013 havde patienten tabt broen, som derfor blev remonteret. Patienten meddelte, at hun ønskede en fuld overkæbeprotese og implantater til støtte af protesen. Den 29. april 2013 blev patienten set til implantatkonsultation af en specialist. Ifølge journalen ønskede patienten fjernelse af implantaterne, da hun var bekymret for eventuel allergi. Det blev konstateret, at der var smerter bl.a. fra tyggemusklerne og at der var gennemslidt porcelæn på de protetiske løsninger i underkæben, som kunne skyldes kraftigt sammenbid. Der blev ikke konstateret problemer omkring implantaterne, da det kun var implantatet regio +3, der holdt broen i venstre side af overkæben. Røntgen fandtes at vise velbevaret knogle omkring implantaterne i overkæben og der var ikke indikation for fjernelse heraf. Derimod fandtes der at være indikation for at supplere med flere implantater for at få fordelt trykket på tænder og implantater bedre. Patienten blev desuden informeret om, at implantaterne næppe var årsag til allergi og at fjernelse af implantaterne kunne betyde tab af knogle med heraf følgende manglende tilstrækkelig retention af en helprotese. Patienten blev derfor opfordret til at få behandlet sine muskelproblemer via egen læge. Den 31. maj 2013 henvendte patienten sig med smerter fra implantatet regio +4. Patienten blev informeret om, at implantatet var overbelastet og at flere implantater burde isættes for at få fordelt trykket ved sammenbid. Patienten blev herefter henvist til en specialist for vurdering, hvor patienten var til undersøgelse den 11. juli 2013. Her blev der konstateret et voldsomt slid af samtlige tænder samt tab af knogle svarende til implantatet regio +4. Patienten blev herefter henvist til en specialist i bidfunktion/ protese. Den 28. august 2013 blev patienten vurderet af specialisten, som fandt, at der var et kraftigt slid på samtlige tænder samt en dårlig bidfunktion både ved sammenbid og ved funktion af kæberne. Desuden havde tænderne 1+ og +1 rykket sig fra deres oprindelige plads som følge af bidbelasningen. Den 11. oktober 2013 blev tænderne 1+ og +1 samt broen i venstre side af overkæben fjernet. Herefter blev der isat en helprotese i overkæben samt indledt kronebehandling af flere tænder i underkæben. Rekonstruktionen af tænderne i underkæben fortsatte i løbet af foråret 2014. Ifølge det oplyste var patienten muligvis til kontrol den 10. juni og igen den 24. juni 2014 på grund af smerter fra de efterladte implantater i overkæben. Den 13. juli 2014 blev det noteret, at patienten ikke havde fået det bedre. Der var ømhed fra implantaterne i overkæben og patienten insisterede på at få fjernet implantaterne. Patienten blev derfor henvist til den tidligere specialist for fjernelse af implantaterne. Implantaterne regio 4+,3+ og +4 blev herefter fjernet den 8. juli 2014 af specialisten. Efterfølgende blev patienten behandlet med antibiotika. Ved kontrol den 6. oktober 2014 blev der konstateret heling svarende til de fjernede implantater. Den 23. februar 2015 blev patienten igen set af specialisten på grund af smerter fra højre side af overkæben. Der blev i den forbindelse diagnosticeret muskelsmerter. Desuden blev der taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på infektion, cyster eller efterladte rødder. Patienten blev instrueret i at tage kontakt til egen tandlæge eller læge med henblik på behandling af disse smerter.

Patienten søger nu om erstatning for alle behandlingsudgifter og transportudgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. november 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen fra den 4. maj, 23. juni, 1. december 2009 og den 12. januar 2010 viser tab af støtteknogle omkring tænderne 7+ og 6+, men i øvrigt ingen tegn på behandlingskrævende tilstande. Tænderne 7+ og 6+ kunne derfor været bevaret.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at tænderne var blevet bevaret og at disse sammen med tænderne 1+ og +1 havde båret en delprotese. På den måde var tænderne 1+ og +1 også bevaret og en helprotesebehandling i overkæben kunne være undgået.

Codan fandt derfor, at behandlingen af tænderne 7+ og 6+ ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at behandlingen med implantater og broer i overkæben er blevet omgjort under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Omgørelse af allerede udført er ikke en skade efter denne lovs forstand og patienten kan derfor ikke få erstatning for udgifterne til omgørelse af implantatbehandlingen i overkæben. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Codan fandt endvidere, at det er patientens grundlidelse i form af bidfunktionsproblemer (som har årsag i patientens hårde sammenbid/ slid på tænderne), og at dette er grunden til patientens smerter og gener i hendes tyggemuskler, ansigtsmuskler og kraniemuskler og ikke behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for erstatning for udgifter til behandling af smerter og ubehagsgener fra tyggemuskler, ansigtsmuskler og kraniemuskler.

Codan fandt desuden, at der muligvis er en tidsmæssig sammenhæng mellem patientens tandproblemer og udbrud af helvedesild samt virus på balancenerve, men sygdomme i mundhulen skyldes i alt overvejende grad bakterier og ikke virusinfektioner som helvedesild og virus på balancenerven. I den forbindelse fandt Codan, at fjernelse af tænderne 7+ og 6+ og de andre udførte tandbehandlinger hos tandlægen ikke kan have udløst helvedesild eller en virus på balancenerven.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne 7+,6+,1+ og +1 og for udgifterne til helprotesen i overmunden.

Codan fandt derfor, at den samlede erstatning for tænderne udgør i alt 11.948,40 kr. i henhold til indhentede regninger.

Codan fandt videre, at patientens behov for en helprotese i overkæben skyldes fjernelse af tænderne 6+ og 7+, som efterfølgende førte til fjernelse af tænderne 1+ og +1.

Patienten er herefter berettiget til 8% i varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.2.3 på grund af den anerkendte skade. Efter aldersreduktion udgør den endelige méngodtgørelse 40.392 kr.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 10. november 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tænderne 7,6,1+1 kunne have været bevaret på grund af tændernes forudbestående tilstand kombineret med Deres voldsomme tænderskæren.

Retten til den erstatning, som blev tilkendt ved Codans afgørelse, er hermed bortfaldet.