3417-16

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for anden behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der i januar 2014 fik indledt rodbehandling af tanden +8 med rodfyldning den 4. februar 2014. I april 2014 blev tanden +4 rodbehandlet og rodfyldt. Den 23. maj 2014 blev der taget aftryk til kroner og den 3. juni 2014 blev der cementeret en bro fra +4 til +8, hvor tænderne +4,+7 og +8 fungerede som bropiller. Den 4. april 2016 henvendte patienten sig til anden tandlæge på klinikken, da broen havde løsnet sig. Det blev konstateret, at kronen på tanden +4 sad helt løs, men broen ved tænderne +7 og +8 sad fortsat fast. Der blev taget røntgenbillede og i den forbindelse blev det konstateret, at der var caries i bropillerne +7 og +8. Den 25. april 2016 var patienten til konsultation hos tandlægen for planlagt fjernelse og recementering af broen. Dette ønskede patienten imidlertid ikke alligevel, da hun ikke mærkede noget.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne behandlingen samt omkostningerne i forbindelse med oplysning af skaden.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, da hun mangler tanden +5 og tænderne +4,+7 og +8 i 2014 før fremstilling af broen fremstod svækkede og med reduceret resttandsubstans. På den baggrund blev tænderne +4,+7 og +8 beslebet til bropiller for broen +4,+5,+7 og +8.

Tryg fandt videre, at tænderne +4,+7 og +8 havde en tvivlsom langtidsprognose, inden broen blev fremstillet. Når broen bliver afmonteret, vil der være reduceret resttandsubstans, men dette skyldes ikke en skade, men tændernes tilstand før behandlingen med bro.

Tryg fandt desuden, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro for tænderne +4,+5,+7 og +8, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

I den forbindelse fandt Tryg, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen. Spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling for honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringe for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. oktober 2016.

Nævnet finder, at tænderne allerede forud for brobehandlingen i 2014 var stærkt svækkede. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der eventuelt blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. it

For så vidt angår patientens krav om tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise patienten til at gøre s eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da Tandskadeankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor de påklagede behandlinger blev udført