3429-16

Beskrivelse:

Behov for nye fyldningsbehandlinger og rodbehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der ifølge journalen har haft et omfattende behandlingsbehov med fremstilling af plastiske fyldninger i tænderne 8+,7+,6+,+5,+6,+7,6-,5- og -6 siden 2001. Flere af fyldningerne er blevet repareret og lavet i flere omgange. Den 23. juli 2009 blev der indledt rodbehandling af tanden +6 på grund af rodspidsbetændelse og den 15. oktober 2009 blev behandlingen afsluttet med en rodfyldning. Den 20. oktober 2010 var tanden 6+ knækket og på grund af betændelse blev der påbegyndt rodbehandling af tanden den 20. september 2011. Rodbehandlingen af tanden 6+ blev afsluttet den 3. december 2011 med rodfyldning. Den 14. februar 2012 havde patienten uro i tanden 6+ og på grund af fortsat uro blev der indledt revision af rodbehandlingen den 27. februar 2012. Den 5. juli 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden 5- på grund af nervedød og den 31. juli 2015 blev rodbehandlingen afsluttet. Den 5. oktober 2012 havde patienten uro i både tanden +6 og tanden 5-. Der blev indledt revision af rodbehandling i tanden 5-, som blev afsluttet den 5. november 2012. Efter flere mellemseancer blev tanden 6+ rodfyldt den 18. februar 2013. Den 27. maj 2013 var tanden +7 fraktureret og blev afpudset. Den 7. oktober 2013 blev tænderne +6,6- og +7 behandlet med plastfyldninger. Den 5. november 2013 blev fyldningen lavet om i +6, da den var tabt. Den 28. april og 20. maj 2014 blev tanden 6- behandlet med ny plast. Den 23. maj 2014 blev der konstateret defekt fyldning i tanden 7+, som derfor blev behandlet med en ny fyldning. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 8. februar 2016 diagnosticerede behov for behandling med plastiske fyldninger i tænderne 8+,7+,6+,+5,+6 samt 6-,4- og -6. Desuden blev der konstateret behov for revision af rodbehandlingerne i tænderne 6+,+6 og 5-. Den 12. juli 2016 henvendte patienten sig med voldsomme smerter fra +6, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise parodontitis apikalis. Talden blev derfor fjernet ved et operativt indgreb samme dag og der blev tillige udskrevet Primcillin. Den 9. august 2016 henvendte patienten sig med tabt provisorium i 7+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at få lavet sine tænder, så de er i ordentlig stand og hun ikke længere har smerter.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. september 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at de plastiske fyldninger i tænderne 8+,7+,6+,5+,+6,6-,4- og -6 er blevet omlavet ad flere omgange på grund af grundlidelsen i form af caries og på grund af den svækkelse, som tænderne har været udsat for som følge af caries. Selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet nye plastiske fyldninger, uden at det vil have en negativ påvirkning af tænderne eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar fra den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tryg fandt videre, at selv om rodbehandlingerne af tænderne 6+,+6 og 5- i perioden 2001 til 2014 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan rodbehandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at der kan rodbehandles, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgør-else af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. september 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at de udførte behandlinger kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der tages stilling til, hvorvidt udtrækning af tanden +6 er en erstatningsberettigende skade i henhold til loven, skal der indgives en ny skadesanmeldelse til Tandlægeforeningens. Tandskadeerstatning.