3458-16

Beskrivelse:

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. Erstatningen under 1.000 kr. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig kvinde, der henvendte sig den 17. maj 2016 med en løs bro i regio +4 til +7 med tænderne +5 og +7 som bropiller. Ifølge journalen var tanden +5 angrebet af dyb caries og kunne ikke bevares og broen passede derfor ikke mere. I forbindelse med behandlingen tabte tandlægen broen, som røg ned i halsen og patienten slugte broen. Patienten blev informeret om, at broen ville passere naturligt gennem systemet. Desuden blev patienten anbefalet ekstraktion af +5 og implantat +4,6 med bro. Efterfølgende blev patienten set samme dag på øre-næse-halsafdelingen, hvor hun blev undersøgt med kikkert samt scannet. Her blev patienten informeret om, at broen havde forladt maven og var gået videre til tarmen. Patienten skulle herefter kontakte hospitalet, hvis hun fik ondt i maven eller feber. Tandbroen blev efterfølgende kvitteret uden varige gener.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en 4-leddet bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. september 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.
Tryg fandt, at erfaren specialiststandard havde været, at man ved forsøg på montering af tandbroen den 17. maj 2016 havde anvendt en ankerline af tandtråd fastgjort til broen, hvorved man ved manglende fingergreb kunne have udtaget broen fra munden, hvis denne blev tabt. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at patienten slugte broen.

Tryg fandt herefter, at patientens eventuelle udgifter til og fra hospitalet ikke i sig selv kan medføre, at den samlede erstatning overstiger 1.000 kr.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår udgiften til tandbroen er det ikke muligt at dække denne udgift. Den oprindelige tandbro blev fremstillet som led i behandling af grundlidelsen. Det forhold, at patienten nu har mistet broen og skal have den erstattet, er alene set i forhold til loven et økonomisk tab og ikke en skade i sig selv. Der er ligeledes tale om en omgørelse af en tidligere udført behandling, hvilket ligeledes ikke er en skade i sig selv, men derimod en behandling af grundlidelsen.

I øvrigt fandt Tryg, at patientens gener, som hun har oplevet efter at have slugt tandbroen og frem til den passerede, ikke i sig selv kan medføre, at en godtgørelse for svie og smerte kan få den samlede erstatning til at overstige 1.000 kr.

Desuden fandt Trygt, at det forhold, at patienten har oplyst, at hun undervejs i forløbet var bange for at dø og nu har fået en forøget nervøsitet for at gå til tandlægen, enten har været af midlertidig karakter eller ikke i sig selv er egnet til at modsvare et varigt mén på 5% eller derover. Da patientens gener hverken isoleret set eller samlet set har medført et varigt mén på 5% eller derover, er patienten ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. september 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den behandling, der nu skal udføres med bro og implantater, er en følge af, at den oprindelige bro ikke længere passede på grund af omfattende caries under broen. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne hertil, da der alene kan tilkendes erstatning for udgifter som følge af en tandskade og ikke for udgifter, som patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt som følge af forhold ved sig selv.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes det, at erstatningen ikke ses at overstige minimumsbeløbet på 1.000 kr.