3461-16

Beskrivelse:

Den udførte tandbehandling er en følge af grundlidelsen caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der ved undersøgelse den 19. marts 2009 fik taget bite wings. Desuden blev tanden 5+ gradvis ekskaveret på grund af caries og behandlet med en plastfyldning. Det blev noteret i journalen, at patienten havde haft bulimi. Den 27. marts 2009 blev tænderne +6 og -6 behandlet med plastfyldninger. Ifølge journalen fra den 11. maj 2009 henvendte patienten sig telefonisk, da hun havde ondt i kæberne. Tandlægen overvejede, om 5+ skulle rodbehandles. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 5. oktober 2009 tog sammenbidsrøntgen og noterede huller i tænderne 6+,5+ og 4+. Tanden 5+ blev derfor behandlet med en gradvis renboring og plastfyldning i den bagudvendende flade den 15. oktober 2009, mens den fremad-vendende flade blev behandlet med en plastfyldning den 22. oktober 2009. Den 15. april 2010 blev der indledt rodbehandling af tanden 5+ på grund af fortsatte problemer, og behandlingen blev afsluttet med en rodfyldning den 20. april 2010. Den 14. marts 2011 blev der isat en rodstift og den 24. marts 2011 blev der cementeret en porcelænskrone på tanden. Desuden blev tanden røntgenfotograferet. Igen den 14. maj 2012 blev tanden røntgenfotograferet og der fandtes ingen sygdomstegn. Den 1. juni 2012 blev det noteret, at patienten følte, at kronen på tanden 5+ lugtede og at tanden føltes løs. Den 4. september 2012 var tandlægen i tvivl om, hvorvidt røntgen viste betændelsestegn. Den 7. november 2012 blev patienten henvist til en kirurgisk rodbehandling af tanden. Den 17. november 2014 blev tanden igen røntgenfotograferet og fundet sund. På grund af løs krone blev der aftalt behandling med en ny krone. Der blev derfor den 5. december 2014 cementeret en zirkonium krone på tanden og den 5. oktober 2015 blev tanden beslebet for en for hård kontakt.

Patienten søger nu om erstatning for alle udgifterne til behandling af tanden 5+.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at der ikke er dokumentation for patientens tandplejehistorik før patientens henvendelse den 19. marts 2009. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde haft bulimi og tanden 5+ blev behandlet i den bagudvendende flade med delvis renboring og en plastfyldning.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 5. oktober 2009 viser fyldningen i tanden 5+ i den bagudvendende flade med kontakt til nervekamret.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at det var et dybt hul i tanden 5+ den 19. marts 2009, som tandlægen har forsøgt at undgå rodbehandling af ved at foretage en gradvis renboring.

Tryg fandt videre, at samme røntgen viser hul i den fremadvendende flade på tanden 5+ og det hul blev behandlet af ny tandlæge den 22. oktober 2009.

Tryg fandt videre, at uanset om hullet i den fremadvendende flade på tanden 5+ var behandlingskrævende i marts 2009, så var tandens svækkelse så stor den 19. marts 2009 alene på grund af hullet i den bagudvendende flade, at tandens behov for kronebehandling allerede da var til stede og behovet for rodbehandling ligeså, selv om tandlægen forsøgte at undgå dette med den gradvise renboring.

Tryg fandt således, at behandlingsbehovet af tanden 5+ skyldes tandens svækkelse og status den 19. marts 2009. Dette gælder såvel rodbehandlings- som kronebehandlingsbehovet.

Tryg fandt dermed, at tandens svækkelse ikke er forøget af en behandling eller mangel på samme og tanden 5+ er med overvejende sandsynlighed behandlet rettidigt og efter gældende regler.

Tryg fandt videre, at det den 19. marts 2009 blev noteret, at patienten havde haft bulimi. Dette kan bevirke overspisning og opkastning. Bulimi’en kan resultere i patientens behov for fyldningsbehandling i 2009, da bulimi’en giver syreskader på tænderne på grund af mavesyre ved opkastning. Hermed er der forøget risiko for huller. Overspisning kan have samme konsekvens, fordi spisning specielt af sukkerholdig føde vil fremme huller.

Det, at der opstår hul i en tand, skyldes grundlidelse, som skyldes et samspil af bakterier på tandoverfladen og hermed mundhygiejnen, kosten, specielt sukker i kosten, spisevaner, levevis, spytmængde, tændernes form og indbyrdes placering med mere. Sure fødeemner kan ligeledes forårsage huller i tænderne, fordi et hul i en tand er en ætsningsproces med syre, som opløser tandvævet. Det betyder, at når en tand angribes af hul, er der ikke nødvendigvis sket en erstatningsberettigende skade, fordi man får huller i tænderne, når betingelserne for det er tilstede. Huller behandles med renboring og restaurering, det vil være fyldning med plast, kronebehandling eller fornyelse af en eksisterende krone/bro samt i tilfælde af stor svækkelse, tandfjernelse. Behandling af grundlidelse er ikke dækket af loven. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. november 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke foreligger den nødvendige dokumentation, der sandsynliggør, at patienten har været til tandbehandling i perioden fra 2005 og frem til 2009.

Nævnet finder derfor, at det er overvejende sandsynligt, at behandlingsbehovet af tanden 5+ er en følge af grundlidelsen caries.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at en eventuel behandling i 2005 vil være forældet i henhold til § 19, stk. 2 i den dagældende lov om patientforsikring.