Skip to content

3469-16

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Stift og kronebehandling og efterfølgende fraktur af roden. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Stift og kronebehandling og efterfølgende fraktur af roden. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 77-årig kvinde, der den 29. august 2014 fik rodfyldt tanden -4 efter rodbehandling samt taget et kontrolrøntgen. Den 7. februar 2014 blev der isat en rodstift samt lavet en plastopbygning af tanden. Den 27. februar 2014 blev der cementeret en MK krone på tanden. Efterfølgende konstaterede anden tandlæge den 23. marts 2016, at kronen på tanden havde løsnet sig. Der blev taget et røntgen, som fandtes at vise tab af knogle på den bagudvendende flade samt en meget kort stift. Den 30. marts 2016 blev det konstateret, at roden var brækket midtvejs på tværs.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at tanden -4 ses på et røntgenbillede fra den 29. august 2013 med rodspids-betændelse og tab af tandbærende knogle ned til midten af roden. Den 23. marts 2016 ses mindre rodspidsbetændelse, men fortsat 50% tab af tandens knoglefæste. Den 30. marts 2016 ses, at -4 er brækket på tværs lige over knogleniveau og 3-4 mm under rodstiftenden.

Tryg fandt herefter, at bruddet er opstået som følge af belastningen ved almindelig tyggefunktion. Endvidere er det overvejende sandsynligt, at den forøgede belastning kan skyldes, at patienten mangler et par af de store kindtænder i venstre side af underkæben.

Tryg fandt i den forbindelse, at bruddet sker i niveau med knoglen, fordi den relativ lange del af tanden, som er over knogleniveau, påføres for stor en kraft under funktion. Det bevirker, at to tredjedel af tandens længde belastes ved almindelig brug af tanden og en tredjedel af tandlængden, som skal bære kraften. Derfor brækker tanden vandret og lige over knogleniveau.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en skade i lovens forstand, men at bruddet er en følge af patientens grundlidelse. Patienten havde allerede i august 2013 mistet en del af den tandbærende knogle. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. oktober 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at stift- og kronebehandlingen er årsagen til, at roden på tanden 4- knækkede. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at roden knækkede på grund af tandens forudbestående svækkede tilstand med tab af tandbærende knogle i kombination med en tand svækket af rodbehandling samt stor belastning på grund af manglende kindtænder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.