3470-16

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende fraktur af to nabotænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 70-årig mand, der den 13. januar 2015 fik opbygget tanden +1 med plast på grund af en fraktur hos anden tandlæge. Den 25. februar 2016 konsulterede patienten den behandlende tandlæge, da han ønskede et implantat regio +2 på grund af rodspidsbetændelse. Der var tidligere forsøgt retrograd to gange uden succes. Røntgen fandtes at vise opklaring og tydelig fistel med pus. Tanden +2 blev derfor fjernet den 21. marts 2016 uden yderligere notater i journalen om komplikationer eller utilsigtede hændelser ved behandlingen. Den 29. marts 2016 henvendte patienten sig telefonisk, da han havde knækket et stykke af den ene fortand. I den forbindelse blev patienten henvist til sin egen tandlæge, men patienten ønskede ikke behandling på nuværende tidspunkt. Ifølge journalen fra den 25. april 2016 var der en lille emaljefraktur ved tanden 1+, der opstod tre dage efter udtrækning af tanden +2. Patienten blev informeret om, at emaljefrakturen ikke skyldes udtrækning af tanden +2, men derimod slid. Den 13. juni 2016 oplyste patienten telefonisk til Tryg, at en stykke af tanden +1 var knækket, da han spiste. Ifølge patienten havde tanden +1 været ustabil, fordi tænderne var blevet skubbet af tandlægen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at der ikke foreligger dokumentation for, at udtrækningen af tanden +2 har været årsagen til, at der opstod en lille emaljefraktur ved tanden 1+ og at tanden +1 senere knækkede.

Tryg fandt videre, at der muligvis har været en tidsmæssig sammenhæng mellem udtrækningen af tanden +2 og de knækkede tænder 1+ og +1, men der er dog ikke etableret en årsagssammenhæng.

Tryg fandt derimod, at tænderne 1+ og +1 med overvejende sandsynlighed er knækket på grund af andre forhold, som for eksempel almindelig tyggeforhold, fordi tanden +1 allerede var svækket på grund af behandlingen med plastfyldning. Det er derfor ikke overvejende sandsynligt, at udtrækningen af tanden +2 har medført negative konsekvenser for tænderne 1+ og +1, eller at tandlægen har skubbet tænderne i en sådan grad, at tanden +1 blev ustabil og knækkede. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandlingen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. oktober 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at udtrækningen af tanden +2 har medført, at der efterfølgende opstod en lille emaljefraktur ved tanden 1+, og at tanden +1 knækkede.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.