Skip to content

3481-16

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der påbegyndte en tandreguleringsbehandling på grund af overbid og pladsmangel med skæve tænder i overkæben i 2006. Behandlingen blev indledt med fast apparatur af anden tandpleje og videreført af den behandlende tandlæge. Den 8. december 2009 blev tandreguleringsbehandlingen afsluttet og der blev udleveret en natbøjle, da overbiddet ikke var rettet ind. Ved kontrol den 8. juni 2010 blev der noteret fint. Herefter er der ikke noteret forhold omkring tandreguleringen før den 12. september 2013, hvor patientens nye tandlæge noterede, at der var pladsmangel med skæve tænder i underkæben. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge. Igen den 26. september 2014 blev det journaliseret, at der var pladsmangel med skæve tænder i underkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til ny bøjlebehandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at selv om tandreguleringsbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da der er sket et tilbagefald i form af læbefang og skæve fortænder i underkæben, kan tandreguleringsbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at tilbagefaldet med læbefang samt skæve fortænder i underkæben kan elimineres ved, at patienten får lavet en ny tandregulering. En ny tandregulering vil ikke have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af hendes tandstatus.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen.

I øvrigt bemærkes det, at det ikke kan afgøres, om tilbagefaldet med læbefang samt skæve fortænder i underkæben, har årsag i manglende brug af natbøjle eller senvækst i underkæben.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. november 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med tandregulering kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige regulering. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.