3506-17

Beskrivelse:

Mangelfulde rodfyldninger og kronebehandlinger med efterfølgende tab af tænder til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der regelmæssig har konsulteret tandlægen fra 13. april 2002, bortset fra perioden fra 12. december 2011 til 9. januar 2014. I perioden er der udført utallige behandlinger med fyldninger. Den 24. april 2002 blev tanden 6+ rodbehandlet, mens tanden +6 blev rodbehandlet den 6. juli 2004. Den 10. august 2004 blev tanden +7 rodbehandlet, og den 16. juni 2005 blev tanden +5 rodbehandlet. Den 6. februar 2006 blev tanden +2 behandlet med en krone, mens tanden 2+ blev behandlet med en krone den 6. marts 2006. Den 6. juli 2006 blev tænderne 3+3 behandlet med porcelænsfacader og den 8. august 2006 blev tanden 4- rodbehandlet. Den 25. august 2006 blev tanden 8+ trukket ud. Den 24. oktober blev tanden 7- rodbehandlet, mens tanden 8- blev trukket ud. Den 23. februar 2007 blev der isat en porcelænsbro på tre led til erstatning af tanden 6- med tænderne 7- og 5- som bærende bropiller. Den 18. marts 2008 blev tænderne 4- og 3- behandlet med kroner og den 9. august 2010 blev tanden 5+ rodbehandlet. Den 15. april 2014 blev tanden 2+ rodbehandlet og den 14. januar 2015 blev der cementeret en ny stift og krone på tanden. Den 17. marts 2016 blev tanden +3 rodbehandlet. Ved undersøgelserne den 21. marts, 22. marts og 29. marts 2016 blev der registreret et omfattende behov for behandling og den 31. marts 2016 blev det noteret, at patienten formentlig ville miste tænderne 6+,5+,3+,2+,+6,+7,+8 og 6- (menes 7-),5-,4-. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, som den 3. juni 2016 registrerede huller i tænderne 7+,6+,3+,2+,+6,+7,+8 og 7-,5-,-3,-4. Den 12. juli 2016 blev tanden +8 trukket og der blev indledt rodbehandling af tanden -4.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til reetablering af de påførte skader samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. december 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 6+,5+,3+,2+,+6,+7,+8 og 6- (menes 7-), 5-, 4-.

Tryg fandt, at røntgen dateret den 29. marts 2016 viser, at de udførte rodfyldninger i tænderne 7+,6+,+5,+6,+7 og 7-,5-,4- alle er utætte, mangler homogenitet og har afstand til rodspidserne. Endvidere viser de huller i flere tænder og behov for nye kroner og fyldninger på grund af upræcise overgange mellem fyldninger/ kroner og tandsubstans.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard havde indebåret, at tænderne gennem årene var behandlet med tætte rodfyldninger, ført til rodspidserne, stiftopbyg-ninger og præcise kroner med tæt ringgreb. Endvidere skulle der senest ved undersøgelsen den 9. januar 2014 efter en periode med fravær fra tandlægen være registreret subjektive gener, indført udførlige notater om kliniske fund ved undersøgelsen, optaget røntgen status og stillet diagnoser. På baggrund heraf kunne der være fremlagt en behandlingsplan. Var denne fremgangsmåde blevet fulgt, vurderede Tryg, at tabet af tænderne med overvejende sandsynlighed kunne være undgået.

Tryg fandt videre, at patienten har et tandsæt, hvor grundlidelsen huller og uundgåelige følgetilstande hertil har været årsag til et stort behov for behandling. Ethvert behov for rodbehandling, opbygning og kronerestaurering kan henføres til grundlidelsen og der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus. Dermed er der ikke sket en skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for rodbehandlinger, opbygninger og kronerestaureringer efter tandbehandlingen.

Eventuel tilbagebetaling af de først udførte behandlinger er et spørgsmål mellem den tandlæge, der udførte behandlingerne og patienten. Da tandlægen er død og dødsboet lukket, vil der i dette tilfælde ikke være mulighed for at søge om tilbagebetaling.

Tryg fandt herefter, at det fremsendte behandlingsoverslag på 221.874,72 kr. ikke kan godkendes. Patienten er derimod berettiget til rimelige behandlingsudgifter i form af to delproteser á 12.000 kr. samt rimelige udgifter til udtrækning af tænderne 6+,5+,3+,2+,+6,+7,+8 og 6- (menes 7-), 5- 4-. Ønsker patienten ikke en delprotese, kan erstatningen herfor bruges som tilskud til anden behandling.

Tryg fandt videre, at patienten er berettiget en godtgørelse for varigt mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.1.2. Efter aldersreduktion udgør den samlede méngodtgørelse 25.245 kr. + renter på 412 kr., i alt 25.657 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 22. december 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til en fastsiddende løsning, da der ifølge loven kan ydes erstatning for rimelige og nødvendige udgifter som følge af den anerkendte skade.

Patienten kan derfor vælge mellem delproteser inkl. en godtgørelse for varigt mén eller en fastsiddende løsning, hvor der ikke tilkendes en godtgørelse for varigt mén.

Patienten bedes derfor rette henvendelse til Tryg for at oplyse hvilken behandling, han ønsker. Tryg vil herefter tage endelig stilling til behandlingsoverslag, idet der gøres opmærksom på, at tidligere mistede tænder ikke erstattes i forbindelse med behandlingen.