Skip to content

3504-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandkød og støttevæv - Parodontosebehandling

Beskrivelse:

Den udførte parodontosebehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Den udførte parodontosebehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

drejer sig om en nu 64-årig mand, der den 3. marts 2006 fik foretaget kirurgisk parodontosebehandling ved tanden 1+. Ifølge journalen fra den 18. januar 2007 var der parodontose, og der blev foretaget tandrodsrensninger. Det blev noteret, at patienten røg 30 cigaretter om dagen. Den 1. oktober 2007 blev der stillet diagnosen dyb parodontose ved tænderne 1+ og 5- med tandkødslommer på 6-9 mm. Der blev derfor foretaget dybderensning af tandrødderne, som blev gentaget den 7. februar 2008. Den 17. juni 2008 blev det noteret, at der generelt var tandkødskommer på 4-8 mm dybde. Der blev herefter udført tandrodsrensning af tænderne 1+ og +6. Den 3. august 2010 blev der fundet tandkødslommer på mellem 4 og 10 mm. Ifølge journalen følte patienten, at tanden 1+ var løs og patienten blev informeret om meget dybe tandkødslommer ved tanden. Der blev herefter foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 1+ og 5-. Den 6. december 2010 var patienten til kontrol og den 10. december 2010 blev tanden 1+ taget ud. Den 14. januar 2011 blev tænderne 7+ og 1-1 restaureret med fyldninger i komposit plast. Patienten var til kontrol den 13. april 2011 og den 15. august 2012 blev der foretaget klinisk undersøgelse og tandrensning. Den 12. december 2011 blev der foretaget udvidet tandrensning og den 14. februar 2012 var patienten igen til klinisk undersøgelse og tandrensning. Den 7. september 2012 var patienten igen til kontrol. Den 7. januar 2013 blev der forberedt til implantatbehandling regio 1+, som blev udført i perioden fra den 13. marts til den 27. marts 2012. Den 3. april 2013 henvendte patienten sig igen, da han følte smerte ved tygning, samt at tandkødet var ømt. Der blev fundet fordybede tandkødslommer flere steder og røntgen viste tab af tandbærende knogle flere steder. Patienten blev anbefalet parodontosebehandling snarest og tandkødslommernes dybde blev registreret. Den 9. april 2013 blev tanden 7- trukket ud på grund af dyb parodontose. Der blev taget røntgen og patienten blev informeret om dyb parodontose flere steder. Den 22. april 2013 blev der foretaget udvidet parodontal-behandling samt tandrodsrensning af tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6,7 og tænderne 6,5,4,3-5,6,7. Ifølge journalen var patienten ryger og blev informeret om rygningens skadelige indvirkning og relation til parodontose. Patienten var til kontrol den 9. september 2013, hvor der blev noteret status quo i forhold til tidligere. Patienten fik instruktion i optimering af sin mundhygiejne samt tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6,7 og tænderne 6,5,4-6,7 blev igen behandlet med tandrodsrensning. Den 19. november 2013 blev der foretaget udvidet parodontalbehandling og der blev stillet diagnose for de enkelte tænder. Igen blev der noteret, at patienten var ryger og blev gjort opmærksom på rygningens dårlige indvirkning på parodontosen. Igen blev tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6,7 samt tænderne 6,5,4-6,7 behandlet med tandrodsrensning og tandkødslommernes dybde blev registreret. Den 14. januar 2014 var patienten til kontrol igen og ifølge journalen var der sket en lille forbedring i overkæben. Desuden blev det igen noteret, at patienten var ryger og fik forklaret, at rygestop ville medføre forbedring af den parodontale situation. Mundhygiejnen havde ikke været optimal og skulle forbedres. Der blev igen foretaget tandrodsrensning af tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6,7 og tænderne 6,5,4,3-6,7 samt registrering af tandkødslommernes dybde. Den 27. maj 2014 blev det igen journaliseret, at patienten fortsat var ryger og at mundhygiejnen ikke var optimal. Der blev igen foretaget tandrodsrensning af tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6,7 og tænderne 6,5,4,3-6,7 samt registrering af tandkødslommernes dybde. Ifølge journalen fra den 22. september 2014 havde patienten fortsat ikke optimeret mundhygiejnen og var fortsat ryger. De samme tænder som sidst blev igen behandlet med tandrodsrensning, ligesom der igen blev foretaget registrering af tandkødslommernes dybde. Den 14. januar 2015 blev noteret, at patienten havde bemærket, at nogle af tænderne i overkæben var løse og den 3. marts 2015 blev der foretaget en vurdering af tandsættet. I den forbindelse blev det konstateret, at tænderne var løsnede af 1. til 2. grad. Tænderne 3+3 blev vurderet til at være de eneste tænder, som var sikre på lang sigt. Ifølge journalen røg patienten fortsat 30 cigaretter om dagen og patienten lovede at lægge rygningen til side.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til et tandsæt, som er fast retineret, som erstatning for egne tænder samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. december 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, at der blev noteret om diagnoser og der blev foretaget måling af tandkødslommernes dybde. Det er desuden journaliseret flere gange, at patienten ryger 30 cigaretter om dagen og at han er blevet anbefalet rygestop, hvilket han ikke efterkom. Endvidere fremgår det, at mundhygiejnen ikke har været optimal og at den skulle forbedres. Der blev ad flere omgange foretaget parodontosebehandling sammen med kirurgisk parodontosebehandling.

Codan fandt derfor, at patienten har fået udført optimal diagnostik og parodontalbehandling. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 16. december 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder. I den forbindelse er der lagt vægt på, at patienten i hele perioden har været ryger trods information om følgerne heraf, samt at patienten løbende er blevet instrueret i forbedring af mundhygiejnen. 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.