3517-17

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig kvinde, der den 18. februar 2013 bl.a. fik taget røntgenbillede af tanden 6-. I den forbindelse blev der konstateret caries i tanden og fuldstændigt tab af den tandbærende knoglen. Tanden blev derfor trukket ud den 19. marts 2013 ved anlæggelse af lokalbedøvelsen med midlet Dentocain, mængde 1,8 ml. Den eksisterende delprotese blev derfor udvidet. Den 25. marts 2013 blev delprotesen korrigeret ved regio 6-, hvilket igen skete den 20. august 2013. Ifølge journalen fra den 9. oktober 2013 var der tryk på gummen i området regio 8- ved spisning, hvorfor protesen blev aflastet i dette område den 22. oktober 2013. Den 6. august 2013 noterede anden tandlæge, at patienten havde smerter fra højre side af underkæben, som forværres ved tygning og tale. Ved undersøgelse blev der fundet tryk fra protesesadlen, som derfor blev aflastet. Desuden blev der fundet en udvækst på tungens randside ud for tanden 5-, men der var ingen gener ved tryk på gevæksten eller i øvrigt. Det blev noteret, at der burde tages en vævsprøve heraf og røntgen fandtes at vise normale forhold. Den 30. oktober 2013 tog den behandlende tandlæge røntgen af regio 7-, som fandtes at vise normale forhold. Ifølge journalen havde patienten ømhed og lejlighedsvist jag i højre side af underkæben/ tungen. Protesen blev desuden justeret kraftigt. Den 10. december 2013 oplyste patienten i forbindelse med en undersøgelse, at hun havde ømhed i tungen. Der blev fundet en lille vortelignende genvækst på slimhinden ved tanden 5-, men tungeslimhinden blev fundet normal. Protesens stålstel blev herefter beskyttet med plast. Det blev den 17. juni 2014 noteret, at patienten havde smerter i højre side af tungen og gummen, men slimhinderne blev fundet sunde. Det blev bemærket, at der var aftryk af protesens saddel i tungens side og protesesadlen i området blev fjernet. Den 18. august 2014 havde patienten slimhinde problemer i højre side af underkæben og tungens siderand. Den 21. august 2014 blev det noteret, at patienten efter længere tids bedring oplevede tilbagevendende og anfaldsvise smerter samt nedsat bevægelighed af og i tungen. Ved undersøgelse blev spytkirtlerne på tungens siderand fundet hævede. Den 4. september 2014 blev det vurderet, at den mest sandsynlige årsag til generne var en myose i tungen eller en neuralgi. Patienten blev derfor anbefalet mundskylning med desinficerende væske samt pauser i brugen af proteserne. Ved undersøgelse hos anden tandlæge den 9. september 2014 oplyste patienten, at hun fortsat havde smerter fra tungens siderand samt i det omgivende område. Patienten blev derfor henvist til en tredje tandlæge. Den 3. juli 2015 noterede anden tandlæge, at patienten havde gået til behandling hos en tredje tandlæge, samt at patienten bl.a. havde fået bidskinne men uden effekt. Derudover havde patienten konsulteret en øre-, næse-, og halslæge samt været på Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling. Ifølge patienten havde hun ikke fået stillet en diagnose eller behandling. Den 21. august 2015 henvendte patienten sig hos anden tandlæge igen med smerter fra højre side af undermunden, som var startet en uge tidligere. Patienten var øm på kæbens inderside ned mod mundbunden samt havde stikkende smerter i højre side af tungen. Smerterne kom ved tale og spisning. Der var mistanke om, at årsagen kunne være tungepres og skarpe kanter på protesen blev glattet. Desuden blev bøjlerne strammet og der blev taget røntgen. Ifølge journalen fra den 15. september 2015 havde der været bedring, men symptomerne var nu vendt tilbage. Protesernes bøjler blev igen strammet, da man fandt, at der kunne være en mulig årsagssammenhæng mellem løstsiddende proteser og øget tungefunktion og hermed de oplevede symptomer. Den 5. oktober 2015 blev det overvejet at forny proteserne. Ifølge journalen fra den 3. december 2015 var der stadig symptomer fra højre tungerand og mundbund. Det blev derfor planlagt at udføre en korrektion af protesen. Den 22. december 2015 var patienten hos en tandtekniker, som forlængede underkæbeprotesen med en saddel i området regio 7,6-. Ifølge journalen fungerede det godt. Den 18. marts 2016 henvendte patienten sig med stærke smerter i underansigtet i højre side. Smerterne var kommet med stigende intensitet og hyppighed over de sidste 4-5 dage. Smerterne udsprang fra mundbunden svarende til højre side af tungeranden og blev udløst ved tryk på følenervens udgangshul. Patienten kunne ikke tale, synke eller gabe på grund af smerten. Tandlægen konfererede med hospitalet og det blev besluttet, at patienten skulle henvises til neurolog af egen læge. Den 6. juni 2016 konkluderede neurologen, at det drejede sig om et ansigtssmertesyndrom.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. december 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen. I denne vurdering er indgået, at røntgen fra den 18. februar 2013 viser tanden 6- med et fuldstændigt tab af tandbærende knogle. Tanden er omgivet af en randzone af sårvæv. Fra bunden af dette sårvævsleje ses en afstand til underkæbens store følenerve på omtrent 10 mm. Tungens følenerve befinder sig en til to tandlængder længere bagud i niveau med mundbunden.

Tryg fandt derfor, at der ved tandfjernelsen ikke med overvejende sandsynlighed er sket en beskadigelse af hverken følenerven i kæben eller i tungen, fordi der ingen anatomisk nærhed er. Dertil kommer, at tanden 6- har været helt løs, hvorfor lokalbedøvelsen overvejende sandsynligt kun er blevet brugt i mindre mængde, idet der alene skulle bedøves sårvæv omkring tandroden, som havde en ringe hæfteevne til tanden. Tanden har således været nem at fjerne.

Tryg fandt endvidere i forhold til lokalbedøvelsen, at det er overvejende sandsynligt, at samme forhold som ovenfor nævnt gør sig gældende, nemlig at der ikke er nogen anatomisk nærhed til nerverne, samt at bedøvelsen udelukkende blev lagt i selve rodlejet, der som oplyst i journalen var opfyldt af sårvæv omkring den syge tand.

Tryg fandt derfor, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er indtrådt en skade i forbindelse med fjernelse af tanden 6- eller med lokalbedøvelsen.

Tryg fandt videre, at årsagen til opståen af et ansigtssmertesyndrom er uklar. Trigeminisneuralgi ligger latent og den kan udløses af tandbehandling, men den forårsages derimod ikke af tandbehandling. Der kan således være et tidsmæssigt sammenfald, men ingen årsagsmæssig sammenhæng.

Tryg fandt herefter, at årsagen til patienten smerter, trigeminusneuraligen, er en grundlidelse, som ingen relation har til den udførte tandbehandling, udtagning af tanden 6-, men derimod er en lidelse, der har ligget latent. Der er derfor ikke sket en skade, der kan anerkendes efter loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. december 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte tandudtrækning af 6- inkl. den anlagte bedøvelse er årsagen til patientens efterfølgende gener, idet der ikke foreligger den fornødne anatomiske sammenhæng.

 Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.